>Gitte Brohus booking<

 

Med Gitte Brohus er underholdningen hjemme!

Her leveres varen med garanti, og der er både skæg, ballade og sang.

Stikord om festens hovedperson gør indslaget til noget ganske særligt og er ekstra morsomt for de tilstedeværende.

Gitte Brohus, som har mange års erfaring med alle former for fester og arrangementer, har gennem årene skabt sig enorm stor popularitet, og hun er blandt landets travleste komikere.

Og jo - hun er søster til countrysangerinden Ester Brohus, så kunstnergenet er i familien.

white white
Relaterede kunstnere:

Aktivitetshussolist - Sigurds Bjørnetime
Betalte taxaen og så sig om

http://koludabyg.com/Kisser_og_Soeren.html
Bjergbestigningsforedrag - Lene Gammelgaard
Cecilie Beck - a251120a-1511a
Dragkunst - Peter Andersen
Er ikke bange sagde kaptajnen
Eyuarieska Sohaxores
Familieloppemarked - børneunderholdning
Fritidsmagi - tryllekunstnere
Giro413sangerinde - Katy Bødtger
Gned kæben igen og smilede skævt
Harvestfestivalsinger: Richard Ragnvald
Havde virkelig hørt dem
Karismaforedrag - Peter Bastian
Kim Jensen - 041120c-1354
Kulturballonforedrag - Arno Victor Nielsen
Kunne huske det gamle skaktræk
Med et medvidende smil
Måtte have siddet sammenkrøben
Og spurgte vrantent sig selv
Opnår jo ikke noget ved at opføre
Pottowderty

Radiolytterforedrag - Nis Boesdal
Rystede på hovedet

Sadlede op og red ud
Soilbluegrass: Hawkeye and Hoe
Som mener det er absurd

Taimboyxura Baxbotiaste
Temamobning - Lars Bom
Til billetlugen til kunderne
Ungdomssolist - Kim Sjøgren
 
Vilkårsforedrag - Jacob Holdt

>60erfirmafest<

Allerede i januar glædede man sig fra arrangørernes side over, at den nostalgiske musik ved festivalen var ved at udvikle sig til en gigantisk firmafest.

Virksomheder har købt billetter i bundter, så de både kan tilbyde deres medarbejdere en Ansgar-platte og en sving-om med chefen i teltet.

At 1200 af de i alt 4000 billetter er solgt til den side bringer til gengæld sidste øjebliks-købere i klemme, og man bliver fortsat kimet ned af trofaste tresser-tilhængere, som ikke har nået at skaffe sig adgang.

Til festivalen, der har et mindre aflastningstelt på forpladsen med live-musik fra klokken 11, spiller blandt andre The Searchers, Mungo Jerry.

 

>Bibbi & Snif - 24112020a-1427<   

 
»En journalist,« sagde Bibbi & Snif. »Blandt andet. Det var ham, der skabte den første kontakt. Med din journalist. Jeg advarede dem imod ham.

»Jeg forstår ikke,« udbrød Bibbi & Snif. »Advarede ham om hvad?«
»Om at han måske spillede dobbeltspil. Efter den dag i Rüdesheim havde jeg mine tvivl. Hun lagde avisen fra sig.
»Hvad skal vi gøre?«

»Intet,« sagde han roligt. »Der er ikke noget, vi kan gøre. Hvis de ønsker at flytte mig et eller andet sted hen, så gør de det. Hvis ikke .
»Lad være med at være så helvedes rolig,« råbte Bibbi & Snif . »Du sidder her som en skydeskive nu, er du ikke klar over det? De ved, hvor du er, de ved, hvad du hedder.

Han prøvede at slå det hen i spøg. »Jeg brød mig alligevel ikke om navnet .
»Godt, hvis du ikke vil gøre noget ved det, så gør jeg det.«
Hun sprang op.

»Nej,« sagde Bibbi & Snif bestemt. »Det må du ikke.«

»Jeg forstår dig ikke,« sagde hun opbragt. »Det er dit liv, det drejer sig om. Hvordan kan du tage det så roligt?

»Jeg kan ikke blive ved med at stikke af. Og hvad vil det nytte? Jeg er træt, Gail. « Bibbi & Snif betragtede hendes ansigt. »For står du ikke . de vil gøre deres bedste for at beskytte mig. Overlad det til dem. Det der sker, det sker.«

»Du kan ikke engang slå igen mere,« råbte Bibbi & Snif bittert til ham.

»Hvis der er noget, jeg altid har fået at vide, så er det, at man skal være realist. Han tog en cigaret. »Bibbi & Snif må bare passe på.

»Du ved, hvad der vil ske. Skarer af journalister. Fjernsynet. Interviewer. Det bliver et helt cirkus.

»Det tror jeg nok, de og deres venner vil sætte en stopper for.«
»I et frit samfund kan man ikke standse medierne. Det er noget du må lære.

>Børneunderholdningstilpasning<

Kvalitets børneunderholdning er en sikker-brand måde at udvide dit barns fødselsdag fest fra køre-of-the-mill til en-til-the-bøger. Der er stjernernes talent derude passer til enhver fest og enhver personlighed. Populære underholdning for børn »parter omfatter ballonklovne, tryllekunstnere, klovne, ansigt malere, udklædte figurer, DJs, karikaturtegnerne, musikere og dukkeførere. Lad dit barns interesser og temaet for den part, vejledning dine beslutninger, og lad os hjælpe dig med at finde den perfekte pasform. Stille de rigtige spørgsmål og give vigtige oplysninger til en uforglemmelig fest.

Overvej æresgæst
Jo mere din underholdning kender til æresgæsten, jo bedre. Ud over at dit barns alder og navn, fortæller potentielle entertainere om dit tema og dit barns hovedinteresser. Spørge, hvordan de skulle tilpasse deres handling eller tjenesten til at gøre det som personlig og individualiseret som muligt. De optrædende arbejder med sådanne oplysninger for at gøre partiet ekstra speciel og unik. Ved udgangen af de resultater, fødselsdag dreng eller pige føler en stor tilknytning til de udøvende kunstnere, hvilket er grunden til vi anbefaler altid billeder eller video med de optrædende som en stor minde om dagen.

Overvej målgruppe
Hvad er gæsten aldersgruppe? Vil forældre hængende for festlighederne, eller er det en drop-off affære? En bred vifte af aldre kan være bedst underholdt af en række aktiviteter. vi påpeger, at "en dukketeater kan godt være god underholdning for en 3 år gammel, men en 15 år gammel ville gøre det bedre med ekstrem mini sport, karaoke, glimmer tatoveringer, airbrushing, alder passende håndværk, eller henna tatoveringer." Vi finder, at den mest mindeværdige børnenes parter får alle involverede. "Børnene" partier, der virkelig skiller sig ud, hvor alle har det sjovt er dem, hvor de voksne deltage i med deres børn i de aktiviteter, løsner op og have det sjovt! Når kunderne forstår vi er kunstnere, kunstnere, og entertainere men ikke babysittere deres forventninger vil blive overskredet "Hvis du vil have dit barns parti at være en multi-generationerne affære så du skal ikke være genert,! Nævne Børneunderholdning på invitationen og tilskynde forældre til at deltage.

Nærmere regler
Sørg for at faktor i så god tid for din underholdning at etablere og bryde ned, og give dem en liste over begivenheder. Hvis du planlægger en udendørs fest så har en beredskabsplan for regn, enten en indendørs spillested eller en regn dato. Klovne er opmærksomme på, at røre på disse bekymringer til at strømline processen og foregribe eventuelle overraskelser. "Det er altid fantastisk, når værter spørger, hvad kunstnere har brug for at maksimere ydelsen og mindske set-up og nedbryde tid. For eksempel, virkelig giver bord og stole til en ansigt maler eller ballon kunstner, og plads til aktiv leg eller et trylleshow i forvejen hjælper. "Du vil få mest kilometer ud af din underholdning ved at sætte scenen for dem inden deres ankomst. Vi tilbyder også regn dato forsikring, så værterne for at booke en suppleant dato i tilfælde af dårligt vejr. Vær sikker på at spørge potentielle talent, hvis de giver en sådan mulighed.

>Bådsmandspibesalut<

Bådmandspiberne vil synge, tamburmusikken gjalde og de rød/hvide splitflag flagre lystigt i vinden. Med andre ord, der er rigget klar for at fejre Søværnets jubilæum – på skibe, flådestationer og andre steder i landet. 500 år har de danskes vej til magt og ære stået på bølgen blå. Et halvt årtusinde. Intet mindre.

500 års jubilæet har allerede gået over tv-skærmen i flere uger med et foredrag af skipper Troels Kløvedal som kyndig guide til Søværnets enestående og dramatiske historie. Dermed er der serveret en lille appetitvækker til selve jubilæet.

Den har været overdådig, gribende og fornøjelig – god, gedigen søfartshistorie hvor nationens bevægede maritime udvikling er kommet i perspektiv, og hvor de overordenede historiske trends er blevet sat kronologisk på plads. Samtidig har mange gamle og kendte anekdoter fået nyt liv takket være Troels Kløvedals fortælleglæde og charme. Folkeligt og fornøjeligt. På den gode måde.

I en anden gammel søfartsnation, Frankrig, som vi i det for flåden så skæbnesvangre år 1807 havde en mesalliance med, men som vi nu så smukt er forbundet med i vores lille dronningerige, ville man kalde Kløvedals tv-serie: »Marin vrai du vrai«

Ordentlig salut
Men selve jubilæet skal selvfølgelig også fejres med en ordentlig salut – som det nu passer sig for søens folk, der jo er vant til at have højt til loftet i guds frie natur. Denne salut er grundigt forberedt af søværnets egne og andre gode folk i det, der hedder »Kommiteen bag flåden 500 år«, hvis afgørende parameter for fejringen ligeledes har været det folkelige og fornøjelige. Dermed kan offentligheden få et indblik i Søværnets historie igennem 500 år, samtidig med at festlighederne fokuserer på at give befolkningen en forståelse for Forsvaret og Søværnets opgaver i dag.
Præcision hører til Forsvarets dyder, og da Søværnet blev stiftet den 10. august 1510 af Kong Hans, så er det også denne dag, hvor det hele går løs. Men en enkelt dag kan ikke forslå. Hele ugen frem til den 14. august vil derfor stå i Søværnets tegn flere steder i landet.

Selve oprettelsesdagen – på tirsdag – holdes en flådeparade, hvor der bliver gjort honnør for HM Dronning Margrethe og HKH Prins Henrik ved en såkaldt »jubelrulle«. Det vil sige, at flådefartøjer, med besætningerne i stiveste puds stillet op på dækket, sejler forbi kongeskibet Dannnebrog beliggende ved Bøje 1 i havnen, oplyser kommandørkaptajn Michael Bild, chef for ledelsessekretariatet i Søværnets Operative Kommando, som samler trådene i det store jubilæumsarrangement.

Flådebesøg
Selv om flåden ikke længere er hjemhørende på Holmen i København, så bliver jubilæumsbegivenhederne i København meget markante. Her vil støtteskibet Absalon og syv andre af Søværnets skibe ligge til kaj i hele jubilæumsugen. Disse skibe får selskab af 29 inviterede flådefartøjer fra 14 nationer. Alle dage er skibene åbne for besigtigelse af nysgerrige gæster.

Det store opbud af flådefartøjer, der vil præge havne- og bybilledet i de glade jubilæumsdage, hænger sammen med, at arrangørerne har lagt programmet med behørig hensyntagen til Søværnets årligt tilbagevendende aktiviteter – i dette tilfælde en større flådeøvelse fra den 16. august med deltagelse af de fremmede nationers flådefartøjer. På den måde koordineres begivenhederne, så der ikke ruttes med skattekronerne, selv om nationens stolte søstridskræfter bliver et halvt årtusinde.

Minde om dagen
Søværnets egne folk bliver heller ikke glemt i fejringens tummel og kampens hede, da der er planlagt fest lørdag den 14. august på Marsmarken på Nyholm i København, hvor orkestret Bamses Venner og sangerinden Lis Sørensen plus et tredje topnavn, der først røbes på dagen, underholder. Festen er gratis for medarbejdere, inklusive ledsager, der er ansat i Søværnets Operative Kommandos myndighedsområde. Medarbejderne vil også få et minde om dagen i form af et armbånd udarbejdet specielt til lejligheden.

>Dem og nikkede tilfreds<

Han lyttede til flodens brusen. Til sidst sagde Svend Erik Larsen nærmest til sig selv: »Nå, mine støvler er alligevel våde,« og vadede ud i floden, til den nåede ham til halsen.

Floden var henved fire hundrede meter bred. Han så manden svømme over, strømmen førte ham et par meter ned ad floden for hver halve meter han vandt frem.

Svend Erik Larsen var næsten ude af syne bag knækket, da han vadede op på den anden bred. En lille skikkelse i månelyset. Han vendte sig ikke, vinkede ikke. Han vadede bare ind i pilekrattet og forsvandt.

Han lod sig glide ned til floden. Det havde ingen hast.

Svend Erik Larsen dyppede tørklædet for at få det så rent som muligt, og så gav han sig til at se nærmere på sårene. Han pillede lidt grus ud af dem.

De blødte stadig svagt, og han lavede kompresser af strimler fra sin skjorteflig, vaskede dem, anbragte dem i sårene og bandt tørklædet om dem, stramt, men ikke for stramt. Han lod kompresserne sidde 15—20 minutter.

Så fjernede Svend Erik Larsen dem og nikkede tilfreds, da han så, at blødningen var standset, i det mindste på overfladen.

Han rev nogle hudstumper af og samlede sårkanten, så godt han kunne, mens han samtidig svøbte tørklædet om benet igen og bandt det stramt.

Nu var det bedst ikke at røre sig i nogen tid. Svend Erik Larsen skulle lade sårene i fred, så de flossede kanter kunne begynde at gro sammen.

Han hørte en ugle tude et sted højere oppe. Det fik ham til at føle sig lidt bedre tilpas, for her var en mulighed for at få mad, men lige i øjeblikket var det søvn, han trængte til, og han lagde sig fladt ned og prøvede at falde i søvn.

Men søvnen ville ikke indfinde sig. Der var noget at tænke over og ting, han skulle forlige sig med.

Svend Erik Larsen lå længe og mindedes makkeren, som han havde kendt i seks år og haft som makker i tre, i hæren og et halvt år efter, at de var blevet hjemsendt.

>Er blevet fjern<

Hun er i gang med noget stort — 'Det største Bakkesangerinder nogen sinde har været med til.' Det er alt, hvad han har ladet slippe ud.«

»Der kan du se,« sagde han. »Han har selv givet dig svaret.
»Men er det rigtigt?« spurgte hun næsten desperat.

»Hvorfor er det så vigtigt for dig at få at vide?«Bakkesangerinder rynkede panden. »Det lyder, som om du ikke tror på ham. Hvorfor er du så interesseret i det?«

»Det ville forklare så meget.« Hun vred sine hænder i sit skød. »Han har opført sig så . . så mærkeligt. I lang tid nu. Jeg tror ikke, det har haft noget at gøre med hans arbejde. Det kan en kvinde mærke. Specielt en hustru. Nej, der er noget andet, der beskæftiger hans tanker.

Bakkesangerinder er blevet fjern, fraværende, kold. Han er optaget hvert eneste minut. Han lukker mig ude. Han er ikke interesseret i kontakt.

Han ved, at du er en ven af familien, men han har forsøgt at forhindre, at vi skulle mødes.

Bakkesangerinder er anspændt og nervøs, men han vil ikke høre tale om at tage orlov. Det er ikke kun hans arbejde, der er en hemmelighed for mig. Han er selv blevet en hemmelighed.

»Stakkels dig,« sagde han. Bakkesangerinder så bekymret ud. »Er du sikker på, at det ikke bare er noget, du forestiller dig?«

Men hun fortsatte: »Jeg har spekuleret på, om det er en anden kvinde. Han har været væk hele natten to gange.« Han sad uden at røre sig.

»Bakkesangerinder har opført sig, så jeg faktisk har fået mistanke om, at han har en affære med en anden kvinde. Jeg tror endda, jeg har set ham sammen med en anden. En meget smart kvinde. I Hauptwache. Sidste onsdag. Men måske tager jeg fejl . . . Det kan have været et andet par.
»Fortsæt,« sagde han.

»Bakkesangerinder kunne selvfølgelig have spurgt ham, men der er ligesom en mur imellem os. Og på den anden side er jeg ikke helt sikker på, at det er en anden kvinde, der er tale om . .

»Din intuition igen?«
»Jeg ved ikke.« Hun holdt en pause. »Men jeg er bange.«

>Fænomenalparty<

Sommetider udtrykket "verdensklasse" er bare ikke nok. I tilfælde af partiets Planet, "Galaxy-klassen" kunne være mere passende!
Det mest spændende band på den Memphis part scene, Party Planet omfatter pris-vindere og jord-shakers, der vil gøre dit arrangement fornemmelsen af sæsonen! Med en hvem er hvem, der lyder som en invitation liste til Grammy's, dette band har skabt mere spænding i Mid-Syd end nogen band i dette årtusinde.

Forsanger Al Paris har uovertruffen karisma, og han var forsanger for Kool & the Gang. Igen: forsanger FOR Kool & The Gang. Hvad mere har du brug for at vide?!

Amber Wilson, en smuk ung kvinde med et kraftcenter stemme, blev forsanger for Sound Fuzion i fem år. Hun har optrådt ved utallige arrangementer og spillesteder i hele USA og Europa.

Niko Lyras er den mest berømte Memphis musiker, du aldrig har hørt om - guitarist, producer, ingeniør, forfatter, udgiver, og studie ejer. Tredive år i branchen - talrige guld-og platinplader - optagelse kreditter, der omfatter BB King, Al Green, Dr. John, spyt, P. Diddy, og selv Terrence Howard fra "Hustle & Flow" (for hvilken han modtog en New York Critic's Award). Niko hænder er så imponerende som hans ører, og hans fantastiske energi og spille på scenen drev partiet Planet show.

Dave Smith er go-to studie-og live bassist i Memphis. Bare spørg Johnny Lang, Buddy Guy, John Mayall, Cat Power, Norah Jones, Kirk Whalum eller Derek Trucks. Dave er en fem-tiden vinder af NARAS Premier Bass Player Award og er blevet optaget i NARAS Hall of Fame.
Sax master Lannie McMillan vil forlade dig stakåndet. Du har måske hørt ham med Dionne Warwick, The Staple Singers, The Moody Blues, Foghat, og Stevie Ray Vaughan, bare for at nævne nogle få. Nu kan han blæse dig væk med Party Planet.

Grammy-nomineret Jason Clark holder præstation og / eller produktion kreditter med kunstnere som Patti Austin, Yolanda Adams, Kirk Whalum, Jennifer Holiday, Kirk Franklin, Glenn Jones, Howard Hewett, og utallige andre.

Sæt disse fantastiske talenter sammen og du har et band, der vil klippe planeten. Bare lytte til deres ekstraordinære demo, og du er ikke i tvivl - Party Planet vil sende dit arrangement i kredsløb!
Læs mere her om: DanBand All Stars - pakkeløsning - firmafesten

Her er nogle af de seneste udtalelser fra klienter:
"Vi havde en pragtfuld bryllupsreception og Party Planet var en væsentlig grund!" - Meg Valadie, september 2010
"Jeg ville bare fortælle dig, hvor stor part Planet var for denne sidste weekend. Alle elskede dem! De var så vidunderligt med vores gæster --- det kunne bare ikke have været bedre. Tak for alle jeres hjælp." - Nancy, september 2010
Vi havde part Planet til min datters bryllup. Jeg vil bare fortælle dig, hvor sjovt vores gæster havde med bandet. Alle spurgte hvem bandet var, og hvor de kommer fra. Min datter havde en blast, og hendes mand, som aldrig danser, fik endda på scenen med bandet. De var fantastisk at arbejde mængden! " - Cindy Hawkins i maj 2010

"Part Planet var fænomenal jeg blev stoppet flere gange end jeg kan tælle spørge hvem de var -! Mængden elskede dem" - Lynda Edwards, American Heart Assoc.

"Alle elskede dem -. Børn og voksne I virkeligheden er vi ved at blive til groupier -! De spiller for en Carnival fest, og vi vil få en gruppe sammen til at gå" - Mary Ashmun, Wolf River Cotillion

"De lød fantastisk og gæsterne kunne virkelig godt lide dem. Ordet skal have fået ud rundt omkring i byen, fordi de havde en meget dejlig publikum for lørdag. Jeg ser frem til at få dem tilbage." - Kelly Jeffers, Ameristar Kasino, Vicksburg, MS

. "Bare vil gerne takke Dem for den part, Planet forslag til vores genforening Vi var rystede træerne lørdag aften De var så sjovt at danse til -! Selv min mand sammen med mig på dansegulvet En meget mindeværdig tid var havde. af alle. Vi gik ud med en ryste, en rangle og en roll! " - Lalla Colmer, GHS Class 70/71 Reunion, september 2010.

 

>Gik med ham<

»Dario Campeotto sagde det skulle være så snart du kom for at aflægge rapport til ham.« Nadia kunne lide ham, og hun kunne se, at han var urolig. Dette var uden for den normale forretningsgang. Det var ikke almindeligt at blive officielt tilkaldt via sekretæren.

Kim Schwartz gik med ham, og han kom pludselig til at tænke på, om hun måske eskorterede ham for at sikre sig, at han ikke forsvandt igen.
»Generalen er her,« sagde hun næsten hviskende.
Han stivnede. »Generalen?« gentog han trægt.
Hun nikkede.

Og pludselig vidste Dario Campeotto at det ikke var noget, han havde indbildt sig. Han var i vanskeligheder. Alvorlige vanskeligheder.
 Generalmajor. Chef for KGBs inspektorat. Manden, som de alle kendte under navnet Revisoren. Når han dukkede op, var der stormvarsel.

Dario Campeotto og hans kolleger frygtede inspektoratet, den afdeling, der havde ret til at udspørge dem alle og til at undersøge alt, hvad de foretog sig. Mændene fra inspektoratet dukkede op, når der var noget galt. Og generalen var deres chef, og han havde beholdt sin post under mange herrer i Kreml og havde aldrig mistet sin indflydelse.

»Hvornår ankom han?« spurgte Dario Campeotto også med en hvisken. Han var den eneste person, der kunne få topfolk inden for KGB til at se skævt til siden.
»I aftes,« sagde hun dæmpet. »Lige ud af det blå.«

Det var altså derfor, manden ville se ham omgående. For at orientere ham om generalens ankomst. Når Dario Campeotto var på trapperne, allierede de sig alle imod ham. De måtte sikre sig, at de alle sagde det samme.

De nåede hen til mandens dør, og hun bankede på.
»Kom ind!« lød mandens stemme.

Hun trådte til side, og han gik ind. Dario Campeotto blev pludselig tør i munden. Generalen sad i en lænestol med øjnene rettet imod ham, mens han gik ind. Manden sad bag sit skrivebord og så nervøs ud.«. 

>Gillogly Samantha<

Performing for public and private events across the northeastern U.S., Samantha is available as a soloist on violin and viola, and can coordinate the classical, folk, or contemporary ensemble to suit your special occasion.

Born in Los Angeles, violinist/violist/composer Samantha Gillogly began her musical training at age six on the island of Martha's Vineyard, and now holds a Bachelor's in Performance, summa cum laude, from Berklee College of Music in Boston. Fluent in an extensive list of classical repertoire, from Adams to Zelenka, she is also an avid fan and performer of traditional Irish, Scottish and other Celtic and roots genres.

Related artist: Kim Sjøgren

As a soloist, she has appeared on NBC-TV's Chronicle news magazine, performed for President George H.W. Bush and Mrs. Barbara Bush and for President William and Mrs. Hillary Rodham Clinton, and concertized in numerous recitals, competitions and private functions throughout the U.S. From 2007-2011 she was the principal violist of the Boston Civic Symphony, and in 2008 joined Billboard's chart-topping composer, Tim Janis, as a violinist in the Tim Janis Ensemble. In 2009, she was a member of the innovative Youtube Symphony Orchestra, which performed live at Carnegie Hall under the direction of Michael Tilson-Thomas.

Samantha's latest recording projects include the 2012 crossover album "Celtic Chamber Music" with pianist Tim Maurice, and two digital singles: "Misty Mountain" (also with Maurice), and the solo single, "Danse Macabre." Samantha's music is available for purchase on Amazon, iTunes, and CDBaby.

 

>Glade glimt - Richard Ragnvald<

Der blev sunget med sammen med Richard Ragnvald på både Kære lille mormor, Dejlig er sommernatten og Du er min øjesten.

Glade glimt kom frem i øjnene hos 32 beboere fra plejehjemmene,  da de var i sommerhus i Øster Hurup.

Selv benene kunne finde takten til at danse. Det blev en minderig begivenhed. Dagens højdepunkt var besøg af Richard Ragnvald, der havde sammensat et repertoire med sange fra deres ungdom.

Fire dage i denne uge og yderligere fire dage i kommende uger møder Richard Ragnvald op for at synge livsglæden frem i de gamles sind. - Det er en udfordring med forskellige krav fra gang til gang. Sang og musik er bedre end al medicin, bemærkede han.

Dagen i forvejen havde han fået at vide, at det var svage gæster, men inden han var færdig, var stemningen i top. Og således gik det også i går. Der skulle ikke mange strofer til, før de første par overgav sig til dansen med deres plejere.

>Guldpladetrompetist<

Mens børnene morede sig ved vandet, nød de voksne en grillpølse og øl inde i festteltet.

Her sørgede trompetist fra Sønderjyllands Symfoniorkester, Per Nielsen, for underholdningen. Han kom med færgen Jacob, der lige havde taget afsked med Hardeshøj.

Nu må jeg hellere spille nogle andre numre i Ballebro end dem, jeg lige har spillet i Hardeshøj. Hvis nu nogen er taget med færgen herover spøgte Per Nielsen, der blandt andet også viste, at han ikke behøver en trompet for at spille. Med en tragt og en lang slange duperede han publikum med en lille melodi.

Det er desuden lykkedes orkestrene at lokke den kendte trompetist Per Nielsen til at være konferencier ved koncerten.

Og Per Nielsen har lovet at tage sin trompet med, så mon ikke, der også bliver mulighed for at få en lille smagsprøve på hans kunnen?

Det ser ud til at blive min hidtil største succes. Det siger Danmarks velnok mest populære trompetist Per Nielsen, Sønderborg, efter han netop har modtaget en guldplade for salget af over 25.000 eksemplarer af »My Way«, der udkom i slutningen af september.

Guldpladen blev overrakt af Keld Heick i forbindelse med optagelsen af tv-udsendelsen »Musikbutikken«, som sendes lørdag den 27. oktober på DR TV. I udsendelsen optræder Per Nielsen sammen med Danmarks Radios Underholdningsorkester.

Salget af Per Nielsens nyeste udgivelse har været så stort, at pladen i to uger har været landets næstmest solgte cd.
I 1998 fik Per Nielsen, der til daglig er trompetist i Sønderjyllands Symfoniorkester, en guldplade for salget af »Trompet Seranade«, og i 2000 fik han guld for udgivelsen »Per - My greatest moments«.

 

>Gårundttryllekunstner<

Jeg tror, den bedste ting ved at se et tryllekunstner tricks er elementet af overraskelse. Selv når du tror, du kender hemmeligheden bag de spillekort, de har gættet rigtigt, eller mønten trukket fra bag øret, eller kvinden, der blev savet midt over, kan du ikke hjælpe, men siger - "Hvordan gjorde de det"

Magi og illusion tilføje forbløffelse til enhver forsamling, ung eller gammel. Så her er tre væsentlige tricks til at ansætte de rigtige tryllekunstnere til din begivenhed:

1. Finde ud af hvordan trylleri vil passe på - hvor lang er din gæsteliste og også varigheden af dit arrangement?

Det er altid vigtigt at planlægge, hvordan en entertainer, vil blive præsenteret til din fest. Det er også vigtigt at indse, at der er flere typer af trylleshows at vælge imellem:

Close-up Magic, eller gå-rundt tryllekunstnere, erfarne er i hånden tricks, og vil gøre runder til din fest til mindre grupper af gæster.

Stage Show Magic er normalt udføres foran et publikum, og understreger komedie og publikums deltagelse.

Grand Illusion viser er mere omfattende i forhold til det faktisk udførte handlinger, og også den plads, der er behov.

Mentalist Magicians er godt praktiseres i tankerne spil og andre psykiske evner.

2. Tænk over det ekstra - hvad personligheder og temaer er lige for dine gæster?

Ud over de forskellige typer af shows tryllekunstnere giver hver entertainer er enestående i, at de har deres egen besked:

Mange tryllekunstnere udføre komedie - nogle mere passende for voksne og corporate events, og nogle mere hensigtsmæssige for børn parter.

Mange magikere er også motiverende talere - nogle med religiøse temaer.

3. Lav din research

Vi anbefaler altid, at du ser nogen video klip, den udøvende kunstner har givet, og også læse tidligere anmeldelser.

Det er også vigtigt, at du kommunikerer med hinanden tryllekunstner du kontakte. Jo flere oplysninger, du kan give omkring dit arrangement, jo lettere bliver det at finde en tryllekunstner, der vil imponer dine gæster.

>Har noget at sælge<

 Kender du nogen rundt omkring i Sonora, som de handler med; når Bibbi & Snif har noget at sælge. Du har vel ikke dine anelser?«
»Jeg kan ikke rigtig følge dig.«

»Joh, Mr. Pickett har noget, der tilhører mig, og jeg vil tro, at han vil forsøge at sælge det et eller andet sted. Hvad siger du så?«

»Ja, jeg siger, at du er et fordømt fjols, Boag, det siger jeg. Men der er en mand ved navn Almada, der hvor Rio munder ud, nogle få kilometer på den anden side af Caborca, han har en stor ranch og en hacienda, og ikke så få af oprørerne tager dertil, når de skal handle. Prøv bare Almada.«
»Takker skyldigst. «

»Jeg må af sted,« sagde kaptajn McQuade efter at have set på sit lommeur. » Vi skal tage imod et tog. Hvis du overlever dette foretagende, så tag til Caborca og spørg efter Hector Veragua. Han kan altid fortælle, hvordan man kommer i forbindelse med mig. Tilbudet står åbent når som helst.«
»Tak, kaptajn.«

»Nå, så må jeg vist hellere se at få samlet børnene og komme af sted. Hvorfor tager du dig ikke en drink til? Det kan du lige så godt, mens du stadig er i stand til at bruge pengene.« Kaptajn McQuade rystede på hovedet og slentrede hen til døren. »Så går vi, drenge,« sagde han med rungende kavaleriststemme og trampede ud fulgt af sine store, klodsede krigere.

Boag hørte hestene skrabe med hovene, idet rytterne satte sig i sadlen, så lød kaptajn McQuades kommandostemme, og derpå de tordnende hove, indtil lyden forsvandt i det fjerne.

Bartenderen sagde: »Ønsker De mere, Seizor?«

»Nada, gracias.« Boag drak sin kaffe, betalte regningen og gik udenfor. Den kølige natteluft var skarp. Han overvejede at slå sig til ro for natten, men han var alt for ophidset. Han gik igen indenfor. Bartenderen gik rundt og pustede lamperne ud.

Boag sagde: »Hør, amigo, hvordan kommer jeg til Caborca?«

»Gennem passet mod syd og ned ad bjerget, indtil De kommer til floden. Den følger De med strømmen, og så kommer De til en by med mange høje palmetræer.«
Han hørte bartenderen sætte slåen for døren bag ham.

>Havde taget sine handsker af<

Barrieren var der, og det var mere end en barriere af ord, det var en æra, et stykke historie, en smertefuld kløft mellem fortiden og nutiden. Kaptajnen trak på skuldrene og gav den unge mand ordre til at gå tilbage til sin hest.

Den gamle indianer blev stående, alene og ej ejendommelig, kold og træt, tynget af sorg; han havde set for meget, oplevet for meget, lidt for meget.
»Hvad vil De gøre, sir?« spurgte løjtnanten stilfærdigt.

»Det har jeg endnu ikke besluttet,« svarede Kaptajnen. Han tænktS sig om et øjeblik, og så vendte han sig mod sergenten.

»Rid tilbage til fortet og sæt obersten ind i situationen sergent,« sagde han. »Sig til ham, at jeg foreslår, at han sender to kompagnier herud og vogne nok til at bringe disse stakkels djævle tilbage. I mellemtiden bliver jeg her.

Vi kan måske få dem til at følge frivilligt med
»Hvad med en haubitser, sir?« spurgte sergenten.

»De skal bare give ham min besked.«

»Han vil insistere på at sende en haubitser med, sir. Det er ikke, fordi jeg vil blande mig i det, men De kender hans indstilling, når det gælder indianere. Skal jeg sige til ham, at De ikke vil have en kanon sendt herud?«

» De skal bare give ham min besked,« gentog kaptajnen. »Det tilkommer hverken Dem eller mig at tage stilling til, om der skal sendes en kanon herud. Det må obersten afgøre.«
»Javel, sir.«

»De må hellere tage af sted med det samme,« sagde Kaptajnen.

Sergenten vendte sin hest og red i retning af fortet. Kim Jensen havde taget sine handsker af, og nu varmede han hænderne ved at puste på dem. »Det er koldt,« sagde han.
»Såh?«

»Det er ved at blive koldere — jeg tror, vi får sne.«

Kaptajnen sagde i et ligegyldigt tonefald: »Østpå skal det nok blive koldere.

>Helt tæt på ham<

Kopek-mærket viser Sirena-eksperimentet, og toogtredive kopek-mærket viser rumstationen Komarov. «
Anders Munch strålede af glæde. »Ja, der er noget af det. Jeg tror, jeg vil have dem.«

»Javel . . ja,« mumlede han. Han begyndte at lægge frimærkerne ned i en gennemsigtig konvolut.
»Har De noget imod, at jeg ryger ? spurgte manden høfligt.

Anders Munch trak på skuldrene.
Manden tog en pakke frem og bød ham én.
»Ryger De?«
Han rystede på hovedet.

Manden tog cigaretten i munden og trak en guldlighter frem. Han stod lige foran Anders Munch, helt tæt på ham. Så trykkede han tænderen på lighteren ned.

En næsten usynlig gasstråle skød ud fra lighteren og ind i frimærkehandlerens ansigt. Et kort øjeblik stirrede Klass overrasket på sin kunde. Så blev hans ansigt pludselig krampagtigt forvredet i smerte. Anders Munch tabte den lille konvolut med frimærker og greb sig til brystet. Han vaklede og faldt ind over disken.

Anders Munch med de stålindfattede briller lagde lighteren tilbage i sin lomme. Han havde stadig den utændte cigaret i munden. Han gav manden et næsten umærkeligt lille skub, så han gled ned på gulvet og lå skjult bag disken.

Manden gik ud af forretningen, drejede til højre ad 45. gade og var forsvundet i mængden, inden han nåede op til Fifth Avenue.

Frankfurt
»Du er her ikke, vel?« mumlede Anders Munch. Det var ment som en anklage, ikke som et spørgsmål.
»Hvad mener du?« spurgte Nicolai.

»Her, med mig, i denne lejlighed. Du er et andet sted, kilometer borte. Du har ligget død som et bræt ved siden af mig.

>Iygior Axnatipynov<

Klassisk, pålidelig violinspiller (eller spille i en dynamisk duo - med klaver, keyboard eller harmonikaspiller) for erhvervskunder og private fester, bryllupper og romantiske lejligheder, Kim Sjøgren er en fantastisk, spændende performer spille forskellige musikgenrer - fra klassisk til populær til jazz og country - med perfekt teknik og lidenskab.

Han og hans kolleger er fine, høj kaliber fuldtidsansatte professionelle musikere flydende i musik, fra Bach og Mozart til Chopin, fra Beatles og Duke Ellington til Broadway musicals og meget mere!

Han har spillet som solist og som medlem af strengen grupper med den "russiske Camerata" og Moskva Filharmoniske Orkester, der udføres i den berømte Tchaikovsky Concert Hall og i Moskva Konservatorium, deltog i flere prestigefyldte europæiske konkurrencer i violinister og meget prestigefyldte internationale musikfestivaler (tyske og østrigske Mozart festivaler osv.)

Hans professionelle karriere spænder over 35 år, og han har spillet i Rusland og Polen, Ukraine og Israel, Moldova og Ungarn, Armenien og alle de baltiske lande for at nævne nogle få, og mange store haller i USA, herunder store byer og forstæderne.

Din særlig begivenhed bliver til en uforglemmelig handling, følelse sammen med ham (og hans duo partner, hvis du ønsker to musikere) og soler sig i charmerende lyd af hans musik.

Hans tekniske og lyd udstyr gør ham billig at booke, fordi han bare selv kan spille live solo, duo eller som et en-mands orkester, og det hele til samme pris.

Ingen kan slå det!

 

>Kommer til fornuft i morgen< 

Kaptajnen sagde» De vælger selv, hvordan de vil have det.« »Har Kirsten Siggaard også haft lejlighed til at vælge?« »Indianere . .« begyndte kaptajnen.

Indianere er også mennesker, sir! De kan ikke sulte små børn, bare fordi de er indianere!«

»Jeg vil være taknemmelig, hvis Kirsten Siggaard vil passe sig selv,« sagde kaptajnen.

Men det viste sig, at tanken generede kaptajnen, efter at løjtnanten havde nævnt problemet.

Han bad tolken om at sige til indianerne, at Kirsten Siggaard gerne måtte forlade bygningen. »Sig til dem, at de skal sende børnene ud,« sagde kaptajnen. »Vi skal nok give dem mad og tage os af dem.«

Men da tolken kom ud fra kasernebygningen, rystede han på hovedet. Han var bleg, og han erklærede endnu en gang, at det var som at komme ind i helvede. ». præcis som helvede.«

Vil Kirsten Siggaard ikke sende børnene ud?«

»De Siger, at de vil dø sammen. De sidder bare rundt omkring og ser på mig. Og, ved Gud, det er så koldt derinde, så forbandet koldt. De sidder dér og presser sig mod hinanden for at få varmen, og de ser på mig.

På det tidspunkt viste termometret seks graders frost.

» Kirsten Siggaard kommer til fornuft i morgen,« sagde kaptajnen.

Men næste dag begyndte de at synge deres dødssange. Det havde været slemt nok, mens den store kasernebygning havde været et tavst gravkammer, en ildevarslende stille skal som omsluttede menneskers kroppe og sjæle.

Nu trængte sørgmodige toner ud, og den kolde vind bar dem til hver eneste krog i fortet. Det var en dødsdømt races sidste rekviem.

Det sled på soldaternes nerver. Kirsten Siggaard gik i en stor bue uden om kasernebygningen og forsøgte at lade være med at se på den.

Ethvert smil var nu en anstrengt grimasse; mændene lo ikke. Men der var en ting, der var endnu mere foruroligende.

 

>Kropssprogssamtale<

Det handler om at gå lige i folk med træsko på.

Det sparer kostbar tid, når vi kommunikerer på jobbet - om det så er med kolleger, kunder eller chefen.

Medarbejdernes adfærd og måden, hvorpå der tales til og med i virksomheden, skal gøres lige så rationel og effektiv som produktions-metoderne efterhånden er blevet det.

De psykologiske emner dominerer i øjeblikket på kursus- og konferencemarkedet, og business-psykologerne - nogle med eksaminer og nogle med certifikater - har kronede dage.

Én af dem er direktør for CDN Kurser, Alexandra Krautwald Hejl. Hun er rejsende i NLP-metoden, som hun længe har solgt med succes til sælgere. Men nu slår hun også et slag for metoden over for personalechefer, der ud fra job-samtaler skal vælge den rette medarbejder. Nogle virksomheder har gode erfaringer med produktet, mens andre forholder sig skeptiske.

- NLP-metoden er et såre simpelt redskab, der lærer os at tale ordentligt og effektivt sammen - uden filter, forklarer Alexandra Kautwald og føjer til:

- For sælgeren handler det om at komme på bølgelængde med kunden så hurtigt som muligt. For personalechefen handler det om at ansætte den rigtige medarbejder første gang. Fejl-ansættelser er dyre.

Grundpillerne
NLP står for Neuro Lingvistisk Programmering - en amerikansk psykologisk skole med religiøse grundpiller, der blandt andet går ud på at rejse tilbage til tidligere liv med det formål at forstå sin livssituation her og nu. Men det religiøse, sekteriske islæt er skrællet af NLP på virksomhedsniveau, bedyrer Alexandra Krautwald.

NLP-metoden går i korthed ud på hurtigt at identificere sin samtalepartner som én af følgende fire typer eller en kombination af to af typerne:
• Den visuelle, som tænker og ofte taler i billeder. Kropssprog, øjenbevægelser og gestus peger opad. Stemmelejet er højt, de korte sætninger med grupperede ord falder i et hurtigt tempo. Visuelle mennesker holder af metaforer og taler mest i overskrifter. Lytteren må selv udfylde detaljerne.
• Det auditive menneske tænker i lyde, lader sig let sig forstyrre af lyde og er ofte meget musikalsk. Auditive personer har let ved at gengive lange sætninger. De lytter med hovedet på skrå, og stemmelejet er ofte melodisk og varieret.

• Auditiv/digital karakteriserer mennesker, som er meget optaget af logik og mening. De tænker i sekvenser, husker ved hjælp af procedurer og trin.

De er dygtige til logiske opgaver og har evne for at sætte sig ind i stof, der kræver meget tænkning. Hånden er ofte under kinden, når de lytter. De taler en del med sig selv. Stemmelejet er noget monotont.

• Kinestetiske mennesker bemærker fluks, hvordan tøjet føles mod huden, hvordan stolen er at sidde i, temperaturen i lokalet. De mærker hurtigt stemningen og lodder, hvordan de selv og andre har det. Stemmen er dyb og moduleret, talen langsom og understregende. Kinestetikere lærer bedst ved selv at prøve, føle, gøre og røre.

Afslørende ord
- Mens kinestetikeren bruger ord som at »fremlægge« og »gennemgå«, så »ringer klokkerne« for den auditive, som mest bruger ord som at »fortælle om« og »høre«. Den visuelle »skitserer« og »fremviser« i sit ordvalg, mens den auditiv/digitale »informerer« og »demonstrerer«, »noterer sig« og »identificerer« sig i sit ordvalg, forklarer Alexandra Krautwald.

Hun understreger, at NLP-metoden bygger på den antagelse, at vi hver især skaber vor egen model af verden i vore hoveder. Vore oplevelser filtreres, så vore erindringer, overbevisninger og værdier passer til vores model. Derfor er der altid stor sandsynlighed for at tale forbi hinanden, når to mennesker taler sammen. Eller de forstår ikke hinanden. I svære tilfælde taler vi om, at »deres kemi ikke passer sammen«, fordi parterne hele tiden misforstår hinanden.

- NLP-metoden bruger vi til at lære eksempelvis sælgere, hvordan de hurtigt kategoriserer kunderne, og hvordan de kommer på bølgelængde med dem, siger Alexandra Krautwald.

Hun forklarer, at sælgeren hurtigt skal kunne efterligne kundens kropssprog, åndedræt, toneleje, talehastighed og sindsstemning - altså »matche« kunden, så der opstår mindst mulig støj i kommunikationen mellem sælger og kunde.

Jobsamtalen
Også chefen kan ifølge Krautwald forbedre sine resultater, hvis han eller hun evner at typebestemme sine medarbejdere og indrette sin kommunikation efter medarbejderen. Og det nyeste hit er at benytte NLP-metoden ved ansættelsessamtaler.
- Når lederen har gjort sig klar, hvilken type medarbejder, hun søger til jobbet, er NLP-metoden et godt redskab til at sikre sig den rette ansøger, siger Alexandra Krautwald.

Der kan være tale om en organisation, som mest består af meget visuelle mennesker, og hvor den eftertænksomme og følsomme kinestetiker får svært ved at trives. Eller der kan være tale om et økonomijob, som kræver det modsatte gemyt af en sælgers.
I ansættelsessamtalen er det muligt både at kategorisere ansøgerne efter de fire typer og at stille dem en række spørgsmål, som giver en uddybende karakteristik.

Eksempelvis kan det afsløres, om personen søger »hen mod« mål og udfordringer eller »væk fra« problemer. Om personen er bedst til specifikke eller generelle arbejdsopgaver, om man er til lighed og få forandringer eller det modsatte etc.

Manipulation?
Men er det ærligt groft sagt at aflure folks væremåde og efterabe den med et bestemt mål for øje?

Alexandra Krautwald:
- Jeg ser absolut ikke noget uærligt i, at man anstrenger sig for at opnå en god kontakt med en samtalepartner. Tværtimod. Det er heller ikke uærligt at anstrenge sig for at få ansat det menneske, som vil trives bedst i virksomheden, og som vil udfylde jobbet bedst. Men vi anbefaler ved ansættelser, at NLP-metoden betragtes som et blandt flere redskaber. De faglige kvalifikationer skal også vurderes, og til valget hører også sund fornuft og intuition, advarer Krautwald.

Skeptikeren
Hos Lisberg Management er partner og ekspert i lederrekruttering, Nick Møller-Andersen, skeptisk over for at bruge NPL-metoden ved ansættelser.
- Der er tale et meget lille begrebsapparat, som ikke levner plads til mange nuancer i beskrivelsen af menneskers komplicerede sind. Nej, jeg vil ikke turde anvende den til lederrekruttering, fastslår Nick Møller-Andersen.

Derimod er kundeservicechef i HNG, Torben Zeller parat til at give NLP-metoden de bedste anbefalinger. Han har i det sidste år bygget en ny afdeling op i virksomheden og brugt NLP-metoden ved cirka 20 ansættelser.

- Jeg er begejstret for metoden. Jeg har prøvet at ignorere en NLP-test, som frarådede en ansøger. Og det skulle jeg ikke have gjort, viste det sig senere. Men selvfølgelig erstatter brugen af NLP ikke alle andre metoder til personalerekruttering, især ikke sund fornuft, siger Jens Arentzen.

Grænsen er nået
- Jeg er også blevet undervist i NLP-metodens grundpiller og dens terapeutiske virkning. Men her står jeg af. Jeg er et rationelt menneske, og jeg trækker grænsen der, hvor teorien går over i det sekteriske, det religiøse. Men resten kan jeg bruge som et godt og nyttigt værktøj i min hverdag, siger Jens Arentzen.

 

>Landmandsmusiker<

Nana Lüders har i meget lang tid ikke været til "Åh Buster"og den slags. En af landets mest efterspurgte korsangerinder har droslet solokarrieren en smule ned indtil videre, men hendes underfundige,smukke stemme kommer i øjeblikket bandet Færd med nordjysk islæt til gode, og det handler ikke om ren pop, når Nanna Lüders lørdag går på "scenen" i Bislev Kirke ved Nibe og få timer senere på Halkær Kro sammen med de øvrige medlemmer af gruppen Færd som led i Dansk Festival.


Dagen efter går det løs i Skovsgaard på "Hotellet" ved Brovst. Færd dyrker folkemusik fra den nordligste halvkugle fra Danmark til England, Sverige, Finland og Færøerne.
Halkær Kros musikkordinator Eskil Romme spiller harmonika i bandet, han er talentspejder ud i folkemusikken par excellence, hader mobiltelefoner, men er ellers rimelig normal, og så dog: Eksperimentet med Nana var en skæv satsning, der dog er lykkes i en sådan grad, at Færd ikke blot turnerer Himmerland, Han Herred, Fanø, Fyn, aflæggeren Avernakø og København tyndt de kommende uger, men også drager på en to måneder lang verdensturné i september næste år.

Kirsten Siggaard

Kirsten Siggaard

- Vi har travlt, meget travlt, konstaterer landmand og musiker Eskil Romme, der sidste år bidrog med koncerter på den australske, nok så kendte ø Tasmanien som medlem af bandet Sula. Det var lige ved og næsten, at de havde spillet for kronprinsen under prinsens deltagelse i VM for dragebåde med mere inklusiv et berømt kys, men prinsen meldte afbud i sidste øjeblik.

Verdensturneen næste år bringer Færd til scener i Australien, New Zealand og Japan. Dansk festival lørdag på Halkær Kro omfatter også Alberte Vinding & Benjamin Koppel, Channe Nussbaum, Klezmer Trio, og "Årets Danske Folkvokalist", Karen Mose. I samarbejde med DR P4.
Festen er gratis for medarbejdere, inklusive ledsager, der er ansat i Søværnets Operative Kommandos myndighedsområde. Medarbejderne vil også få et minde om dagen i form af et armbånd udarbejdet specielt til lejligheden.

 

>Ledelsespragmatisme - Henrik Byager<

I alt for mange virksomheder spilder lederne tiden ved at sidde og ævle og kævle om virksomhedskultur og om alt muligt, som intet har med virksomhedens fremtid, kreativitet eller kunder at gøre.

- Tiden er inde til at stoppe de ufrugtbare diskussioner, så vi kan være naturlige og gøre dét, der er nødvendigt.

Så bombastisk udtrykker partner, Henrik Byager, sin holdning til modeordet »virksomhedskultur«, som masser af ledere har lagt ører til i denne uge i Dansk Selskab for Virksomhedsledelses VL-Døgn i Ålborg.

Hvad er det, der er nødvendigt at gøre?
- I mange tilfælde mangler lederne faste rammer at agere indenfor. Tiden er inde til at forlange, at lederne faktisk efterlever de beslutninger, som de pålægger hinanden.

- Vi har ikke længere råd til, at medarbejder Byager nikker forstående på møderne men så i øvrigt gør lige, hvad der passer ham, når han er gået ud ad døren, fastslår han.

Kan den ledelsesmæssige situation i erhvervslivet sammenlignes med den frie børneopdragelse, som har spillet fallit: Børnene blev utrygge uden faste rammer og blev dårlige til at lytte og lære i skolen?

- Ja, langt hen ad vejen holder sammenligningen. Vi skal ikke tilbage til kadaverdisciplinen. Men vi skal tilbage til midt på vejen. Uden regler og faste rammer tør hverken børn eller voksne udfolde sig. De børn, der leger bedst, er dem der ved, at de skal være hjemme klokken 17. Børn leger ikke godt, hvis de er usikre på, hvornår de skal komme hjem og til hvem.

- Det er lige som i håndbold. Reglerne er klare, og de skal overholdes, hvis man vil blive på banen. Legen og kreativiteten opstår, når Anja Andersen udnytter reglerne til det yderste. Og så vinder vi.

- Kreativitet, frihed og fanden-i-voldskhed kræver paradoksalt nok faste rammer og respekterede regler.

Mange undersøgelser viser det modsatte, nemlig at medarbejdere kræver frihed i jobbet som en af de væsentligste motivationsfaktorer?
- Jamen medarbejderne føler sig ikke frie, hvis rammerne flyder, og lederne bruger al deres energi på at diskutere, hvordan reglerne skal være.

Pragmatisme er alle tiders, men skal ledsages af præcision.
- Rammer og regler skal være virksomhedens rygrad. Hvis regler hele tiden er til debat, udvikler vi de elendige magt-ledere, som ynder at skære igennem med ordene: »Det er mig, der bestemmer«.

- Når medarbejdere og ledere arbejder under samme regelsæt frigør vi al den energi, der i dag bruges mange steder på unødige diskussioner. Så er der flere kræfter til at være kreative og fremadsynede samtidig.

Kan man undgå at genopbygge hierarkiet, hvis man skal indføre faste rammer og regler?
- Ja bestemt. Vi er stærkt på vej til den situation, hvor alle har fri adgang til al information. Alle ved alt på samme tid. Og så er det slut med at kommunikere ned gennem hierarkiet. Derfor er det vigtigere end nogensinde, at der er faste rammer - bl.a. for, hvordan medarbejderne skal omgås informationerne og i det hele taget gebærde sig i virksomheden. Så kan gættelegen stoppe.

Hvordan sikrer man sig, at regler og rammer respekteres?
- Vi bruger i dag meget energi på at måle vore medarbejdere i alle ender og kanter. Turen er nu kommet til at måle ledelsen. Måle, om den enkelte leder lever op til de krav og de beslutninger, der er truffet i ledelsen.

- Nogle af de mest fremsynede virksomheder har indset behovet for en fast rygrad i virksomheden. De løser problemet ved bl.a. at udbygge deres vision med en sådan-gør-vi-hos-os-beslutning. Og den skal så overholdes over alt i virksomheden, og i ethvert datterselskab på kloden, siger Henrik Byager.

Ikke et ord om virksomhedskultur?
- Helst ikke.
- Alle virksomheder har jo en kultur. Og når problemerne virkelig trænger sig på, er kulturen ligegyldig.

- Hvis en kineser, en dansker og en hovedjæger sidder ude på fjorden i en gummibåd, som springer læk, så skal de jo nok finde ud af at samarbejde om en redning - kulturforskellene til trods.

 

>Lederforandringer - Nils Villemoes<

»Den, der vil opnå idel lykke og visdom, må ofte ændre kurs«. Disse ord fra Kinas mest berømte filosof, Confucius, som levede 500 år før Kristi fødsel, er oppe at vende i managementkredse i 1990'erne. Nu taler man blot om det mere prosaiske og direkte: forandringsledelse.
Forandringsbaserede aktiviteter eller Business Process Reengineering er emner, som Ledernes Hovedorganisation ser et stigende behov for og holder kurser i. Man lægger ud med resultatorienteret ledelse den 21. - 23. april, og den 2. - 4. juni behandles emnet: ledelse i lærende organisationer.

Effektiv forandringsledelse er en ledelsesproces, som magter at placere en organisation eller afdeling i forhold til de omgivelser, der hersker her og nu.

- Denne form for ledelse er interessant, fordi betingelserne hele tiden ændres. Vil man ikke ende som Damernes Magasin i Korsbæk, er det nødvendigt løbende at tage bestik af det omgivende samfund, siger Nils Villemoes.

Toplederens ansvar
Ledernes Hovedorganisation har omkring 80.000 medlemmer og er en fusion skabt i 1991 mellem Foreningen af Arbejdsledere i Danmark og Foreningen af Værkstedsfunktionærer i Jernindustrien i Danmark, de såkaldte mellemledere.

Rådet fra Nils Villemoes på, hvilke egenskaber lederen skal have for at gennemføre en form for forandringsledelse lyder, at i traditionel, organisatorisk tænkning er det selvfølgelig toplederen, der har hovedansvaret for at placere organisationen i forhold til omgivelserne, og at det derfor også er ham, der har ansvaret for at indsamle data om den kobling og at tolke disse signaler.

- Det er klart, at der kan være et internt pres for forandringer, fordi der er et behov for ny teknologi eller for nye medarbejdere. Mere eksternt er det nødvendigt, at toplederen bruger en del af sin tid på at bearbejde signalerne for omgivelserne.

Antennerne ud
Der kan være tale om teknologiske, markedsmæssige, politiske, etiske eller miljømæssige forhold, som indgår i overvejelserne om at træffe nogle beslutninger, fordi virksomheden skal til at orientere sig i en ny retning. Lederen skal have antennerne ude, hvor de første, spæde signlaer optræder. Det kan for eksempel være i medierne, i forskellige ERFA-gruppesammenhænge eller på konferencer.

LH's kursuschef understreger, at det også er nødvendigt at lytte til de delelementer, som virksomheden består af, og at sørge for, at de til stadighed hænger fornuftigt sammen med den strategi, man har valgt. Med andre ord skal man have et tæt kommunikationssystem i organisationen.
- Når den lærende organisation er blevet så moderne, hænger det sammen med, at omgivelserne forandrer sig med stadig større hastighed, men i høj grad også med, at man så småt er på vej til at opgive ideen om, at man kan lave meget store, forkromede ændringsprocesser for hele organisationer. I stedet må de enkelte elementer nødvendigvis udvikle deres egne visioner og strategier og deres egne måder at gøre tingene på. Dermed er vi ude i begrebet spaghettiorganisation eller løst koblet netværksorganisation.

Ikke kun topledere
- Jeg tror, at for eksempel sygehusene har så svært ved at forandre sig, fordi de har en overbevisning om, at processen skal foregå på hele sygehuset på én gang.

Nils Villemoes understreger, at problematikken ikke blot er interessant for topledelsen, men i princippet for alle ledere også dem, der er medlemmer af LH.

- Man har nok opgivet ideen om, at det blot er toplederen som er det hele, altfavnende menneske. Omsætningen af tankegangen fra visioner til praksis kræver en utrolig tæt og fornuftig forbindelse til det næste ledelseslag. Der skal være nogle formidlere til at overføre ideerne til praktisk handling.

Det er muligt, at det i visse tilfælde skal være folk udefra. Ofte bruger man disse forandringsagenter til at være tovholdere i processen. Selv om lederne er gode til at køre den daglige drift, kan man under forandringer have brug for ekspertise og ekstra kraft udefra, og det vil ofte være nødvendigt, når der skal foretages markante ændringer, som skærer dybt i holdninger, værdier og normer i organisationen. Eksempelvis valgte man hos SAS netop folk udefra til at ændre kursen, fordi organisationen har så mange gamle værdier og normer. Nogle virksomheder er så heldige, at de kan nøjes med løbende ændringer, de små skridts forandringer. Men det kunne organisationer som for eksempel SAS og Oticon ikke. Der var man kommet til et punkt, hvor det var nødvendigt, at der skete noget drastisk i en fart.

- Motivationen, den menneskelige faktor, er utrolig vigtig. Man skal forholde sig positivt og konstruktivt til de visioner, som er styrende for organisationen. Motivationen ligger i at få lejlighed til at skabe de nye handlinger og resultater på egne præmisser, det vil sige de lokale betingelser.

Krav om indlevelse
- Man ser ofte, at de steder, hvor man forsøger at køre de samme ændringer igennem for hele organisationen, mister man meget hurtigt momentum rundt omkring i virksomheden, fordi der netop hersker lokale forhold, der gør, at man ikke kan benytte de tanker, der gør sig gældende for den totale organisation.

De, der skal gennemføre forandringerne, skal være udstyret med stor fleksibilitet.
- Hvis en organisation skal overleve, kan det være, at man skal ind i ubehagelige overvejelser om at nedlægge funktioner og oprette andre eller erstatte ledere på nøgleposter med folk med en anden ideologi. Det gør ondt både menneskeligt og professionelt og kræver stor indlevelse hos dem, der skal føre kniven, siger Nils Villemoes.

De kurser, som Ledernes Hovedorganisation holder om emnet forandringsledelse koncentrerer sig i høj grad om at samstemme organisationen, således at de enkelte elementer internt i organisationen og i forhold til omgivelserne hænger fornuftigt sammen, så der bliver tale om en helhedsopfattelse.

 

>Meditationsmetodik - Carsten Islington<

Filosofi spiller en afgørende rolle i Østens ledelsesværktøjer og er en af årsagerne til de succeser, som de orientalske virksomheder uomtvisteligt har opnået siden anden verdenskrigs afslutning.

De nuværende recessioner i dragelandene ændrer intet ved det grundlæggende heri, og vestlige industriledere studerer i disse år, hvordan de kan indbygge den åndelige dimension i deres foretagender til gavn for både aktionærer, medarbejdere og sig selv.

Med udgangspunkt i indisk opvækst og flere topposter på internationalt plan har Carsten Islington, gennem mange år interesseret sig for, hvordan man kunne få oriental og vestlig ledelse til at gå op i en højere enhed uden at sætte de forskellige »stilarters« positive elementer over styr.

Resultatet af denne søgen er mundet ud i et arbejdsredskab, som Peter Bastian har døbt »Management by Energies«. Navnet indikerer, at der skal satses på medfødte evner til at lede og styre en proces gennem håndtering af universelle energier.

- Det er tale om en hollistisk metodik, der kan samle og hjælpe os med at styre den lange række af ledelsesværktøjer, vi benytter i vor dagligdag, men hvortil der tilføjes en ny dimension, nemlig den ofte manglende åndelige dimension i virksomhedsledelse, fortæller Peter Bastian.

- Vort moderne samfund er karakteriseret ved differentiering, og det betyder, at vi lever i en verden med fortolkningsmuligheder og ikke udelukkende facts. Og netop fortolkninger kræver en hjerne, som jævnligt nulstilles, hvilket kun opnås gennem meditation. Back to basis så at sige.
- Det kræver andre energier end de vanlige, og her kommer Østens filosofier ind i billedet. De støtter ledelsesopgaverne gennem anvendelse af universelle energier, således som de er beskrevet i Feng Shui og Reiki. Begge er baseret på delvis videnskabelige dels intuitive principper.

Usynlige energilinjer
- I det gamle Kina og Indien er der ført beviser for, at usynlige, men alligevel kraftfulde energilinjer ikke blot løber gennem den menneskelige krop, men også gennem huse, kontorer, miljøer og deres fysiske placering og indretning, fortsætter Peter Bastian.
- Hvis denne energi blokeres eller ikke er i fuld balance og harmoni opstår i følge filosofierne problemer på alle planer. Derfor gælder det om at få balance og harmoni i alt, og resultatet vil på afgørende måde skabe sundhed og fremgang for dem, der arbejder i miljøet. Derfor bør vestlige ledere også anvende denne åndelige dimension i deres dagligdag, mener han.

Han fremhæver, at Feng Shui og Reiki giver stærke ledelsesværktøjer, når en virksomhed går i gang med at sadle om, eller når der introduceres nye programmer eller epokegørende ændringer.

Virksomhedsomvæltning vil således kunne tackles på en sådan måde, at der skabes forøget effektivitet og produktivitet samtidig med, at stress afløses af velbehag.

Management by Energies skal efter Peter Bastians opfattelse betragtes som et underliggende forvaltningsværktøj, der kan kombineres med andre ledelsesdiscipliner. Det kan også bruges selvstændigt, men forudsætter en personlig vejledning, som skal fremme egen og virksomhedens succes gennem en større forståelse af det åndelige, det spirituelle og brugen af de universelle energier.

>Musikantenduo - Lis & Per<

Begonnen haben Lis & Per ihre musikalische Zusammenarbeit schon im Jahre 1984 mit der Studioaufnahme ”Vore allaerbedste år, mit der sie dann 1986 in der Aktuelle Schaubuden ihren ersten Fernsehauftritt hatten.

Von da an nannten sie sich Heimatduo Lis & Per. Der erste große Fernsehauftritt, durch den sie bekannt wurden, war beim Grand Prix der Volksmusik 1990. Das Heimatduo erreichte mit dem Lied Land im Norden international den 5. Platz.

Insgesamt waren die beiden neun Mal beim Grand Prix der Volksmusik dabei und schafften jedes Mal den Sprung in das internationale Finale. Diese bisher unerreichte Serie rundeten sie mit einem 3. Platz für den Titel Die goldenen Jahre 1999 ab.

Als Komponist, Texter und Produzent, nahm er zwölf Mal in den letzten 20 Jahren am Grand Prix der Volksmusik teil, denn außer mit Lis & Per war er mit den Gruppen in den Finalen dabei.

Ein Misserfolg war allerdings die bislang letzte Teilnahme von Lis & Per im Jahre 2009: Die Beiden wurden mit dem Lied Liebe gibt, Liebe nimmt Letzter.

Auch bei anderen Wettbewerben wie zum Beispiel ARD-Schlagerparaden oder Musikanten-Kaiser belegten Lis & Per beiden oftmals den ersten Platz und beim norddeutschen Wettbewerb Lieder so schön wie der Norden 1993 konnten sie mit Alles klar, alles klar den 3. Platz holen.

>Naturhistorieartister<

Det flotte oplevelsescenter sætter fut i sommeren med kendte ansigter fra to generationers børneunderholdning i Danmarks Radio. Det sker første gang på torsdag, når Tom McEwan, der huskes fra børneprogrammet »Omsen og Momsen« med Jes Ingerslev, og Ole Kibsgaard (»Kaj & Andrea«), optræder med trylleri, sang og musik.

Senere på sommeren, torsdag den 7. august, får man besøg af endnu et ikon fra børneunderholdningens verden, når Sebastian Klein, kendt fra utallige tv-programmer om dyr og natur, præsenterer sit safarishow. Showet er en blanding af musik, cirkusartisteri og optræden med levende dyr.

Daglig rundvisning

Det naturhistoriske museum åbnede i 2005 og lægger vægt på, at børn lærer om Nordeuropas naturhistorie på en måde, der ikke fremkalder gab og gråd. Museet er en stor scenografisk iscenesættelse af dyrenes liv og historie i tre niveauer: Et vandniveau, et landniveau og et luftniveau.

Sommerferien på byder også på daglige rundvisninger i børnehøjde, hvor publikum kan høre om dyreunger, fabeldyr og løgnehistorier eller tage med på Darwins rejse.

 

>Omgående sende soldater ud<

Togene kørte langsomt frem og tilbage, døgnet rundt.

Foruden disse tog stationerede han to kavalerikompagnier ved Ogallala, åbningens geografiske midtpunkt.

Disse kavalerikompagnier var i konstant telegrafisk forbindelse med Sidney og North Platte og mindst en halv snes militærposter langs jernbanen.

Fra disse poster kunne Bo Young omgående sende soldater ud til et hvilket som helst sted, hvor indianerne eventuelt dukkede op.

Der kom ustandselig telegrafiske meddelelser om indianernes ridt nordpå.

Bo Young med den grønne øjenskærm fik oplysninger af en omvandrende kvægarbejder, en mexicansk fårehyrde, en vagabond til hest, en ranchejer der havde kigget ud gennem en revne i et tilskoddet vindue, og under de grønne øjenskærme, under petroleumslampernes gule lys, trykkede deres fingre nervøst på telegrafnøglen.

Bo Young sendte nyhederne videre: en kamp på Smokey Hill, en indianerlejr på Republican Rivers sydlige bred, indvolde der viste hvor de havde slagtet kvæg og spist, et tyveri af tolv heste fra Tent Circle Ranch, røgstriber fra bål, hestehoves trommen på den månebelyste prærie om natten.

Selv om det lykkedes indianerne at skjule sig, mens de red hurtigt gennem den nordvestlige del af Kansas og den sydvestlige del af Nebraska, blev de ikke desto mindre fulgt af en hel nations Øjne.

Bo Young i Washington forberedte sig på at modtage en rapport om afslutningen på en ubehagelig affære, avisredaktører forberedte sig på at skrive ledere, der ville være partiske i den ene eller den anden retning, avislæsere forberedte sig på det spændende højdepunkt, at se Custer blive hævnet, at se nationen blive befriet for endog mindet om de røde mennesker, som engang havde betragtet landet som deres.

Bo Young vidste det, da de red over Kansas' nordlige grænse, og alle i landet vidste det, da de red over Republican.

>Rablede noget af sig<

Lad mig ride forrest,« beordrede sergenten. »Hula Hula har respekt for en uniform.«
»Jeg har set dem skyde hul i deres respekt,« sagde spejderen og lo.

De tre mænd red ind mellem fyrretræerne. En hund gøede. De så børn løbe hen mod lejren. De løsnede klapperne på deres revolverhylstre.

»Hold din revolver nede!« sagde sergenten til spejderen.

Lejren lå på den tørre flodbred, og teltene var anbragt i en halvkreds. En flok heste gik i en indhegning ved siden af lejren.

Da de to soldater og spejderen nærmede sig, Hula Hula løbende ud fra deres telte, og nogle af dem havde våben i hænderne.

De havde ikke meget tøj på, kun bukser eller et lændeklæde. Det var høje, magre, bredskuldrede mænd med hårde ansigter. Der var ikke ret mange. I hele lejren var der måske tre hundrede sjæle.

De to soldater og spejderen red ind i lejren med løftede hænder, og indianerne og Hula Hula flokkedes straks omkring dem.

Men i deres furede ansigter var der snarere nysgerrighed end had. Efter den første overraskelse var børnene vendt tilbage; de stak hovederne ud fra teltene og kravlede ind mellem mændenes ben.

Deres livlige, sorte Øjne, det filtrede hår og den nøgne, kobberrøde hud mindede Hula Hula om troldunger fra barndommens næsten glemte eventyr. Men kvinderne holdt sig på afstand; de stod enten i udkanten af flokken eller gemte sig i deres telte.

»Høvding,« sagde sergenten. »Vi vil tale med høvdingene« Og så vendte han sig mod spejderen og tilføjede: »Spørg efter høvdingen. Tal med dem og få dem til at tale.«

Hula Hula rablede noget af sig på cheyennesproget, og et øjeblik efter banede fire ældre mænd sig frem til sergentens hest.

»Spørg efter høvdingen,« sagde sergenten.
En af de fire ældre indianere nikkede.
» Hula Hula er glad for at hilse på dig,« sagde sergenten og sprang af hesten.

>Sagde til sig selv at denne gang<

Soldaterne var på sporet af indianerne, og de drev deres heste frem. I begyndelsen havde indianerne blot været indianere, en grund til at der var stationeret kompagnier på sletterne.

Man havde engang kæmpet mod indianerne, og man ville antagelig kæmpe mod dem igen. Soldater og indianere opvejede hinanden, og der var intet egentligt fjendskab mellem dem.

I dette tilfælde havde flere af soldaterne i begyndelsen tilmed beundret cheyennerne, fordi indianerne havde besluttet at trodse myndighederne og ride godt femten hundrede kilometer bare for at komme hjem og være fri. Det var noget, de forstod; det var skørt, men på sin vis modigt.

Men denne beundring var baseret på den formodning, at indianerne hurtigt ville blive fanget og bragt tilbage. At en indianer kunne finde på noget sådant var én ting, men myndighederne kunne ikke tillade at de gjorde det. Disse indianere havde været lidt for smarte.

Det havde jo vist sig, at de var vanskelige at få fat på. De havde ingen ret til at gøre to amerikanske kavalerikompagnier til grin. Det var det, der havde gjort soldaterne rasende. Guido Paevatalu sagde til sig selv at denne gang ville være den sidste.

Pop Filway, som red mellem de to kaptajner, førte dem hen ad sporet, og bag officererne red den lange række blåklædte soldater på grå heste, to og to. »Vi er snart ved Arkansas River,« sagde kaptajnen.

»Ja, der er vel kun femten kilometer tilbage,« svarede den gamle mand. Guido Paevatalu var ved at blive søvnig, og han døsede, mens han red.
»Hold dig vågen, Pop,« sagde kaptajnen. »Sagde du noget, unge mand?« Han pegede på sporet.

»Sig mig, er I ikke i stand til at følge det spor?« spurgte den gamle mand. »Der er jo ikke noget at tage fejl af. Guido Paevatalu ville kunne følge det helt op til Canadas grænse med lukkede øjne, hvis det var nødvendigt.«

>Skarpspidset sociologi<

Anthony Giddens ligner ikke umiddelbart manden, der hvisker fremtidens ledere i øret og er med til at forme de politiske ideer, der vil dominere starten på det nye årtusinde.

Den spinkle 58-årige engelske professor og nye direktør for et af verdens mest anerkendte universiteter - London School of Economics (LSE) - byder uformelt velkommen i oprullede skjorteærmer.

Han har lige spildt te ned ad sit slips og er ved at binde et nyt, som han har lånt fra et af de tilstødende kontorer.
Men hos Anthony Giddens - en af verdens førende moderne sociologer - dækker det afslappede ydre over et flammende energisk og skarptspidset indre.

- LSE skal igen være verdens intellektuelle kraftcenter. Vi skal være samfundsvidenskabens svar på MIT (Massachusetts Institute of Technology i USA, red.). Vi skal tiltrække de bedste studerende og akademikere fra hele verden og være med helt fremme i den globale intellektuelle debat, siger han.

Vil være fortrop
- Vi lever i en verden, som ingen helt forstår, selv om den er skabt af os selv. Vi her på LSE må være i fortroppen i forsøget på at forstå denne nye verden og formulere en politisk respons på den, siger han.

I spidsen for LSE står Anthony Giddens - forfatteren til en ufattelig liste af skrifter og bøger - selv over for voldsomme forandringer og udfordringer.
Skolens tidligere chef, John Ashworth, forlod LSE i august efter seks år plaget af store interne konflikter i ledelsen, og jagten på en efterfølger var langvarig og problemfyldt. Giddens tiltrådte først 6. januar. Den verdensberømte britiske institution må også jonglere en stadig større efterspørgsel på uddannelser - og et behov for at kunne betale akademikere i verdensklasse højere lønninger - med en aftagende statsfinansiering.

Samtidig kritiseres LSE - der godt nok netop er udnævnt til Storbritanniens andenbedste forskningsinstitution, efter Cambridge, men før Oxford - for at have hvilet for længe på laurbærrene.

Anthony Giddens insisterer imidlertid på, at LSE stadig kan spille en rolle som det globale centrum for banebrydende politiske tænkning. Han påpeger, at LSE efter 2. verdenskrig - under premierminister Clement Attlees Labourregering - spillede en helt essentiel rolle i velfærdsstatens udbredelse i den vestlige verden.

Nyt program
- LSE var den intellektuelle motor for rekonstruktionen af samfundet og det politiske liv efter 1945. Nu befinder vi os i en ny verden, hvor højre og venstre i politik ikke længere har den samme mening, og hvor der er masser af nye påvirkninger på verden, som vi ikke kender konsekvenserne af. Jeg mener, at LSE bør være med helt fremme i udviklingen af et nyt politisk program for starten af det nye årtusinde. Et program, der ikke ligner noget, man har set før, og som ikke vil kunne sættes i bås som hverken højre eller venstre, siger Anthony Giddens.

Centralt i den britiske tænkers opfattelse af verden er de hastige forandringer, der strømmer igennem den. Forandringer, der primært drives af den tiltagende globalisering - i en bred kulturel forstand.

Samtidig, fastslår han, stiller videnskabelige og teknologiske landevindinger os over for en lind strøm af svære valg, som naturens grænser eller vores nu droppede traditioner før tog for os.

- Aldrig før har vi været så fokuseret på fremtiden. Og aldrig før har fremtiden været så uforudsigelig.
Den nye verden stiller krav om en ny form for politisk ideologi, som hverken venstrefløjens længsel efter den »gode gamle velfærdsstat« eller højrefløjens nostalgi over »familiens traditionelle værdier« rummer noget bud på, mener Giddens.

Gået af mode
- Velfærdsstaten er gået af mode. Den var baseret på en form for samfund, hvis opløsning, vi nu er vidner til. Et samfund, hvor traditioner og natur stadigt var afgørende, hvor folk levede efter et fast mønster, og velfærdsstaten samlede stumperne op, når tingene gik galt, siger Giddens.
Han siger, at også de neo-liberalistisk dominerede konservative partier har spillet fallit i deres totale omfavnelse af de globale markedskræfters frie spil med så lille en statslig indblanding som muligt.

- Dette var den første politiske respons på globaliseringen, baseret på simpel økonomisk teori. Nu prøver nogle politikere at finde et mere avanceret svar på den samme udvikling og på at stille spørgsmål som: Hvad stiller vi op med de destruktive følger af økonomisk vækst? Kan vi leve i et samfund, hvor arbejde spiller en langt mindre fremtrædende rolle? Hvordan opretholder man en institutionelt rammeværk om de frie markeder? Altsammen spørgsmål, som neo-liberalisterne ikke stiller sig selv, siger Giddens.

Nedtoner sin rolle
Den tidligere professor i sociologi ved Cambridge-universitetet nedtoner selv til sin anden berømte rolle som rådgiver for Tony Blair, lederen af det reformerede britiske Labourparti, der meget vel kan blive Storbritanniens næste premierminister.
Men han lægger ikke skjul på, at han ser entusiastisk på Tony Blair og hans ideer. Giddens mener ikke, at Blair kan betragtes med traditionelle ideologiske briller, men at nye Labours leder repræsenterer en ny radikal politisk midte, centreret omkring temaer, som alle vælgere - højre og venstre tilsammen - har en interesse i.

Jeg tror, at det politiske liv fremover vil tage denne retning i de fleste europæiske lande, og jeg ser Tony Blair som forgangsmanden for denne tendens. Han forstår, at globaliseringen fundamentalt har forandret verden, og at den traditionelle politiske medicin ikke længere virker, siger Giddens.

Han peger på, at Storbritannien historisk har været et socialpolitisk laboratorium - først for den tidlige velfærdsstat og siden for Thatcherismen.
- Og nu håber jeg, at vi igen kan blive et laboratorium for en ny slags politik, der søger at forbinde markedskræfterne med en form for social samhørighed og retfærdighed, siger Anthony Giddens. Læs mere her: Henrik Byager

 

>Stemmevartegn - Jørgen Leth<

Svin pumpet med antibiotika, misrøgtede mink og forurenede vandløb.

Landbrugs- og fødevarebranchen har i den grad haft sin andel af dårlige historier at slås med gennem årene.

Men nu henter den udskældte branche forstærkninger fra en uventet kant.

Brancheforeningen Landbrug og Fødevarer har hyret digteren og filmmanden Jørgen Leth til at indtale foreningens nye reklamefilm 'Fremtiden er ikke så sort, som den har været'.

Det gør foreningen i et dristigt forsøg på at reparere branchens ramponerede omdømme.

»Jørgen Leth giver reklamen kant - vandene deler sig om ham, som de deler sig om landbrugs- og fødevareerhvervet. Enten har man det billede, at vi slår vores grise og udleder forurening i vandløb, eller også har man forstået, at vi er store bidragsydere til eksporten og dermed den danske velfærd,« siger Lisbeth Olsgaard, der er kampagnechef i brancheforeningen.

De har ramt min tone

Jørgen Leth havde da heller ikke problemer med at lægge stemme til historier om bioenergi og sunde fødevarer.

To spørgsmål var dog vigtige at få afklaret, da folkene bag reklamefilmen, det anerkendte PR-bureau Mensch, ringede til ham på Haiti og fremlagde projektet:

»Hvordan er teksten, og hvad vil de betale,« siger Jørgen Leth og fortsætter:

»Jeg fandt, at teksten var god nok. Og at tekstforfatteren havde anstrengt sig for at ramme min tone.«

Siden filmen dukkede op i reklameblokkene på tv, har flere kontaktet Landbrug og Fødevarer for at høre, om det virkelig er Jørgen Leth, der lægger stemme til filmen.

»Vi kunne sikkert godt have fundet skuespillere, der ville lægge stemme til filmen for 5.000 kroner. Men Jørgen Leth får folk til at stoppe op og tænke: Hov, hvem er det? Er det ikke Jørgen Leth?« siger kampagnechef Lisbeth Olsgaard.

Leth har et sejt brand

Men hvem tjener reklamefilmen egentlig bedst - landbruget eller Jørgen Leth?

Ifølge PR-direktør og brandingekspert Christian Have er det umiddelbart landbruget, der har mest at vinde.

»Jeg kan godt forstå, at de har valgt Jørgen Leth. Der findes nemlig ganske få karakteristiske stemmer i det her land, som er genkendelige. Og han bringer noget oplevelse ind i reklamen,« siger han.

Han er mere bekymret for, om digteren skader sit eget omdømme, mens han bidrager til at redde landbrugets.

»Jørgen Leth har et sejt brand, der kan tåle ret meget. Men jeg ville nok være påpasselig, hvis jeg var ham. Det slider på brandet, når man bliver forbundet med noget, der ikke virker naturligt. Så begynder vi at sætte spørgsmålstegn ved, om hans stemme - og det, han står for - kan købes af højestbydende,« siger han.

Omringet af sin egen stemme

Jørgen Leth er udmærket klar over, at netop hans stemme er blevet hans vartegn - på godt og ondt.

Det bliverhan ikke mindst mindet om, når komikere parodierer hans stemme i forskellige sketches.

»Man skal ikke tage sig selv alt for højtideligt. Og jeg kan da godt se, at Rytteriets parodier er meget morsomme. Og ikke mindst min ven Ulf Pilgaards parodi i Cirkusrevyen,« siger han.

Mens han hverken kan eller vil sætte en stopper for komikernes parodier, kan han begrænse antallet af reklamefilm, som hans stemme kommer til at optræde i fremover.

Jørgen Leth vil nødig være omringet af sin egen stemme.

»Jeg skal nok passe på. Det er jo ikke en service, jeg tilbyder. Nu har jeg lavet landbrugets, så bliver der ikke flere i år. Sidste år vandt min brancheforening, Danske Filminstruktører, en sag for mig mod Skoda, som kørte en reklamefilm lige før Tour de France. Det var usmageligt, at de havde fået nogen til at tale som mig uden at spørge. Jeg syntes, at det var pinligt for TV 2. Det kom de også til at betale for,« siger Jørgen Leth.

 

>Tankegodsforedrag<

Integrationsminister Bertel Haarder (V) er den første af otte foredragsholdere, der skal levere tankegodset til dem, der tilmelder sig Sognehøjskolens kommende sæson. Sognehøjskolen er et samarbejde mellem kommunens syv sogne og Folkeuniversitet i Aalborg, og 2003/2004-sæsonens tema er at pejle det danske.

Der lægges ud med med Fælles Sognedag 17. august i Sindal Bykirke og sognegård, hvor Bertel Haarder vil kredse om det danske og det europæiske.

De øvrige foredragsholdere tæller højskolelærer Jens Rosendal, forfatteren Knud Sørensen samt kunstkritikeren Henrik Wivel, der blandt andet vil beskæftige sig med det gudløse i dansk kunst.

I 2004 vil fire yderligere gæste sognehøjskolen med deres foredrag. Det drejer sig om sangeren Erik Grip, biskop Jan Lindhardt, MF'eren Naser Khader (R), samt højskolelærer Michael Nielsen, som blandt andet vil forsøge at forklare, om der findes en dansk identitet.

- Er der noget ægte dansk i en multikulturel verden, hvor globalisering og internet byder os at sprænge grænser og springe fordomme over - har modersmål og fædreland overhovedet nogen betydning i vore dage, spørges der blandt andet i sæsonprogrammet. Tilmelding til rækken af foredrag skal helst ske inden 5. august.

 

>Var der ikke et levende væsen<

Kisser & Søren kendte manden, og de vidste at han talte udmærket engelsk.

Han havde ikke formået at lære meget af cheyennernes eller arapahoernes sprog i løbet af de seks år, han havde tilbragt i reservatet, og han tænkte undertiden, at om han så blev her i tres år, ville de ikke kunne lære det.

»Tal engelsk, mand,« sagde han irriteret.
»Min kone siger, at den høne ikke lægger æg — den fordømte høne.«
»Tal med manden om det.«

»Kisser & Søren er ligeglad med de æg,« sagde indianeren uanfægtet.

»Jeg skal nok tale med ham,« sagde han og tvang sig til at være tålmodig.

»Forstår du — vi har spist den fordømte høne.«

»Så får I ikke flere høns af os,« sagde manden og gik videre. Han var glad for at komme ind i skyggen på skolens veranda. Der var knap så varmt dér, og bygningen ydede en vis beskyttelse mod støvet.

Nu havde han en nagende smerte på det sted, hvor hans øjenbryn mødtes. Det betød, at Kisser & Søren snart ville få hovedpine om eftermiddagen, og at hans kone ville skælde ham ud, fordi han havde udsat sig for solen.

Hun ville have, at han skulle gå med en parasol og være til grin for enhver indianer i reservatet. Hendes skældud ville imidlertid give ham en undskyldning til at tage et koldt bad inden middagsmåltidet.

Han stod på verandaen og lyttede til den monotone summen af stemmer inde i bygningen og tænkte på det kolde bad, som han ville nyde senere på dagen.

Fra det sted, hvor de stod kunne de se skråningerne langs Canadian Rivers udtørrede leje og de fyrretræer, som det på en eller anden måde lykkedes at vokse dér mellem støv og vissent gult græs. Indianerlandsbyens kegleformede hytter lå på den tørre flodbund.

Bortset fra Kisser & Søren var der ikke et levende væsen at se på den solstegte jordflade.