>Han sad bare og drejede den<

Han rakte den ikke til BamseMadsen. Han sad bare og drejede den skødesløst mellem hænderne og overvejede at smide den i hovedet på ham, og han sagde: »Lad den stå, medmindre du vil drikke af den.«

»Dig kunne jeg vel nok tænke mig at få under behandling.«
»Du får ikke en chance,« sagde Boag. »En hvid skiderik mere eller mindre - det er ikke værd at dø for. Jeg kan ikke spilde tiden med at diskutere med dig.«

BamseMadsen holdt øje med manden gennem den ene øjenkrog. En muskel som et tov spændtes under hans skjorteærme. Hans hånd nærmede sig bordets kant. Han rakte over, greb ham i skjorten og trak hans ansigt ned mod bordet. Mandens tænder tænder smækkede sammen, kæben hang, og øjnene rullede vildt i hovedet.

Manden sagden sagde tørt: »Du løj med hensyn til den ene af de revolvere.«
»Nej, jeg lod den ligge i skødet.«
»Måske løj du om dem begge.«

»Det kan du meget hurtigt konstatere, tykke.« BamseMadsen smilede elskværdigt og sagde. »Jeg har en kugle her med dit navn på.«
»Hvad har du imod mig? Hvad har jeg gjort dig?«
»Ja, ja. Nu kan du jo godt fortælle mig, at du ikke var med til at skyde efter mig fra flodbåden, da jeg lå i vandet.«
»Hvad om jeg var? Du var selv ude om det.«

»Selvfølgelig,« mumlede han. »Men lad os nu snakke lidt om Manden.«
Den anden fyr var ved at rette sig op. Han svajede. Gnubbede sin kæbe. Hans adamsæble gik krampagtigt op og ned i hans strube. Hans tynde ansigt så gustent ud. »For satan, jeg tror, du har flækket kæben på mig.«
»Nej,« sagde han. »Men det vil gøre ondt, når du tygger de næste par uger. Du må hellere holde dig til blød kost.«

BamseMadsen koncentrerede sig igen om den tykke: »Jeg sagde, lad os snakke lidt om Manden.«
»Hvad med ham?«
»Jeg er ikke grådig, jeg vil ikke have mere, end du kan give mig. Det eneste, jeg vil vide, er navnet på et bestemt sted.«