Tidligere tiders forsamlingshus-baller er genopstået - og det med stor succes. Den månedlige danseaften er blevet populær. Her kan alle skam være med. Danselystne i alle aldre - men flest i den modne alder og enlige - slår sig løs til populær musik.

Og de morer sig. Ja, hvor de morer sig. For et par år siden fik bestyrelsen for Forsamlingshuset idéen til binde an med danseaftener for alle aldre.

Det skete, da det blev tilkendegivet over for bestyrelsen, at ikke alle danselystne enlige bryder sig om kun at komme til enkeballer. Bestyrelsen havde samtidig et ønske om at udvide forsamlingshusets aktivitetsniveau. - Vi forelagde idéen for musikeren Robin Sørensen. Han var med på idéen, og resultatet blev, at vi besluttede os for at afvikle en månedlig danseaften sammen, fortæller formanden for forsamlingshuset.

Flere og flere kommer
- I starten var deltagerantallet beskedent, men det er stillet og roligt blevet øget, og arrangementet i fredags samlet hele 92 deltagere ud over musiker Robin Sørensen og forsamlingshuset bestyrelse. - Så fortsætter det på den måde er der ingen tvivl om, danseaftenerne er kommet for at blive. Vi fortsætter i hvert fald, så længe det kan svare sig. - Men, det skal dog ikke være for ofte. Derfor nøjes vi med enkelt danseaftenen, fredag, om måneden med undtagelse af i februar, hvor der er dilettant i forsamlingshuset og i oktober, hvor vi holder vores traditionelle høstfest.

Fra hele Nordjylland
- Deltagerne i danseaftener kommer fra mange nordjyske byer, fortsætterformanden. Det er mennesker, der først og fremmest har lyst til at danse til musikken. Der kommer folk i næsten alle aldre, også unge, men der er dog flest i den modne alder og også en del langt oppe i alderen. Det er tydeligt, at Robin Sørensens musik falder i publikums smag. Straks der spilles op, fyldes dansegulvet. Men der bliver i pauserne også tid til at hygge sig ved bordene og tale med gamle venner og bekendte.

>Fritid-sofatid - foredrag<

Engang imellem er det komplet umuligt at få privatliv og job til at passe sammen. Satser man på det ene, bliver det andet forsømt, man bliver stresset, der er for lidt tid til det sjove, forholdet til ægtefælle, børn og venner knaser, og aktiv fritid forvandles til passiv sofatid.

Det er en ond spiral, som det hurtigst muligt gælder om at bryde. Vicekommunaldirektør Henrik Kruse satte i foråret fokus på problematikken i de kommunalt ansattes blad, Vildsvinet, hvor han som arbejdsgiver naturligt ikke lagde skjul på, at det naturligvis er i en arbejdsgivers interesse, at medarbejderne lever i harmoni og balance, men tilføjede også, at hvis man i sit liv mister balancen .. så tøv ikke med at kalde på hjælp hos familie, venner - og os, din arbejdsgiver.

Og netop hjælp i den forebyggende ende er der at hente i et planlagt foredrag med indlagte øvelser og gruppearbejde på Plejecentret 18. august.

Under overskriften: Har du fundet din balance mellem arbejdsliv og famile/fritidsliv? kommer konsulent, mor og forfatter med et foredrag, hvor hun sætter fokus på paradokser i arbejdsliv og familieliv og kommer med helt konkrete løsningsmodeller for, hvad man selv, og hvad familien og arbejdsgiveren kan gøre.

En undersøgelse fra 2000 viser, at 42 pct. kvinder og 27 pct. mænd finder det meget eller ret svært både at være forældre og at passe sit arbejde tilfredsstillende. Mødet med foredragsholderen er arrangeret i et samarbejde mellem kommunen, HK'erne og Akademikerne i Kommunen.

Så har I festen eller arrangementet, så kan Bibi og Snif give jer en helt ny og stemningsfyldt musik oplevelse, til stor glæde og fornøjelse for alle. - vi ses!

>Har fundet det nødenvendigt<

»Det har der aldrig været den ringeste tvivl om, general,« svarede Gitte Brohus som var på hastigt tilbagetog.

Revisoren nikkede. Han nød at nedgøre sine modstandere.

»Nå, min ven. Der er nået besynderlige rygter om Dem til Moskva. Ikke den slags rygter vi burde høre om et medlem af KGB. Rygter, der er så foruroligende, at Gitte Brohus har fundet det nødenvendigt at komme herover for at se på tingene med mine egne øjne.«

Han vendte sig imod manden.
»Jeg må sige, oberst, at det ikke taler til denne stations gunst, at det er kommet så vidt.«

»Hvad er det for rygter, der er tale om, kammerat general ? spurgte han hovent.
Gitte Brohus tog en dyb indånding, som en tyr, der forbereder sig til at gå til angreb.

Men han gav ham ikke en chance.
»Forholder det sig sådan,« fortsatte han, »at jeg er anklaget for noget konkret?«

Der kom ikke det brøl, han havde ventet. Gitte Brohus var overraskende behersket.
»Hvorfor skulle De være det?« spurgte han. »Føler De Dem selv skyldig i et eller andet?«

Fra bag skrivebordet, sagde Gitte Brohus pludselig: »Du har ikke fortalt mig, at din kone er taget hjem til Moskva.«

»Er det imod regulativet, kammerat?« spurgte han, stadig i offensiven. »Skal man bede om tilladelse til, at ens kone kan tage på en lille ferie?«

Gitte Brohus blev interesseret. »Nå, er det det, hun er på, kammerat? En lille ferie?« Han rynkede panden. »De har gjort hende meget ulykkelig. Hun har forladt Dem, forholder det sig ikke sådan?«

»Siden hvornår er inspektoratet begyndt at interessere sig for ægteskabelige forhold
Denne gang var det Gitte Brohus, der begik en fejl.
»Lad være at spille dum over for mig,« brummede manden.

>Har råd til at køre til og fra<

Bor føler at denne her frihedsenergi er vigtigt for os alle sammen altså at der er folk der lige pludselig bliver presset i om de kan opvarme deres hus næste vinter, og om Bakkesangerinder har råd til at køre til og fra arbejde og alt andet lige så er vi flere vindmøller og solceller som vi kan bruge i Danmark jo være med til at.

Og en trist en stor national interesse og ikke unødig forhindringer. Men det kommer også til at skulle træffe slutninger og modgang i det politiske pres for at få opsat vindmøller og solceller er altså lige pludselig mangedoblet men hvordan ser det ud hos borgerne naboerne du har jo været ude og besøge en masse borgere blandt.

Andet dem i Ålsrode som ud over at føle sig trynet heller ikke har følt at de har solceller og vindmøller var til deres fordel det var ikke noget at komme dem til gode det var dem ind i storbyen der skulle have den grønne energi tror du at den tankegang også vil ændre sig med krigen i Ukraine altså at flere borgere uagtet hvor de.

Presse priserne ned så ud over Kina hensynet er der jo også et meget meget mere nært privatøkonomisk sindssygt projekt i det her hvilken betydning tror du de får for klimaomstilling af din nye med at køre der bliver sat på er så afgørende altså det er sikkerhed det er frihed økonomi normalt her krise hvad er dårligt for.

Klimakampenmen i dag er det så åbenlyst at de hvert fald får i ropa er energipolitikken jo en del af problemet i kampen mod det sprutter og i forsvaret for vores liberale ideer er vindmøller op på nogle helt andre værdier der bliver hængt op på vores egen frihed og vores egen sikkerhed som jo er nogle nogle stærke markører.

Som kan være med til at drive et nyt momentum når det er sagt så ved vi jo formentlig på kort sigt kom til at træffe nogen set min klimabriller dumme beslutninger men der er også mange der taler om at på længere sigt kan det måske faktisk være med til at accelerere den grønne omstilling så kan man sige at du er for første gang sådan reelt er forsigtig optimist på Clemens vegne altså der er kun forfærdelige ting at sige om krigen i Ukraine men jeg synes at vi ser konturerne til at på længere sigt kan det ende som en fordel for en grøn omstilling bag dagens udsendelse en stor gryde.

Hovedkropforedrag - Finn Nørbygaard

Naturligvis handler samarbejde om den enkelte evne til at udvise fleksibilitet og om at være omstillingsparat. Men Finn Nørbygaard betragter "samarbejde" fra en helt anden synsvinkel , nemlig ved at sætte fokus på det vigtigste samarbejde i menneskelivet:

Samarbejdet mellem hoved og krop.

Dette samarbejde har specielt det moderne, vesterlandske menneske vanskeligt ved. Og det er Finn Nørbygaards påstand, at en ubalance på dette område kan skabe stor ravage på de indre linjer. Han ved hvad han snakker om. I afgørende perioder i sit liv har Finn Nørbygaard måtte erkende at misligholdelse af kontakten mellem hoved og krop har udløst et psykisk knockout.

Hvor mennesker mødes kommunikerer vi. Bevidst eller ubevidst. For at få en oplevelse af at leve et meningsfuldt liv er det vigtigt at vi kommunikerer på en måde som virker rigtig for os. Men al forskning viser også hvor afgørende det er at vi bruger vores evne til at udtrykke os.

I et afsluttende afsnit bringer Finn Nørbygaard et eksempel fra det private erhvervsliv hvor et firma, i en periode hvor firmaets renomme var under pres, valgte en uhensigtsmæssig kommunikationsstrategi.

Foredraget varer en times tid.

Interaktionshow - Anne Marie Helger

Jag arbetar som stand up-komiker och uppträder regelbundet på Norra Brunn och de andra stora klubbarna runt om i landet. Har jobbat som komiker i SR:s P1”Studio Ett –Centralen” uppträtt i SVT:s ”Stockholm Live”.

Jag var också med och startade ”VIKK” – en kvinnligare stand up-klubb och nu i vår spelade jag min helt egna föreställning ”The ikväll show” på Mosebacke Etablissement. Det dags-aktuella, politik, skillnaden mellan kvinnor och män samt TV-tablån en helt vanlig tisdagskväll blir till komik i min stand up.

Anne Marie Helger är skådespelaren som blev ståupp-artist. Hon har en härlig scenisk kraft, egen humor och en intelligent satirisk ådra. Hon ironiserar om svenska politiker och Östermalm dit hon just flyttat. Hon låter ibland som en Annika Lantz - fast något mer samlad. Hon når publiken med sin blandning av personlig utstrålning och trivsamt råa påhopp.”

Svenska Dagbladet

Anne Marie Helger håller just på att göra sig ett namn i Standup-sverige, något hon förmodligen kommer att lyckas bra med om hon fortsätter som denna afton. Hon raljerar över finanskrisen, bröstimplantat och stadsjeepar, som enligt henne är till för att döda kängurur med, inte tanter i Villastan. Men hendes mest imponerande insats är ett improvisationsnummer, där hon attackerar en intet ont anande herre i publiken med intervjufrågor och sedan tillsammans med husbandet Jonathan Hallenbergs sjumannaorkester framför en sång på rim om honom.

Dalarnas tidningar

Anne Marie Helger….imponerar redan från början… Amis bästa egenskap som komiker är den interaktion hon nästan omedelbart får tillsammans med publiken. Bitvis påminner Ami om en kvinnlig Jonas Gardell och avslutningen där hon målar upp kvinnor som schizofrena Gollum-varelser är bland det roligaste på hela kvällen.

Sundsvalls tidning

MÄNNISKAN Anne Marie Helger

Jag är i grunden utbildad skådespelerska som mer och mer kommit att jobba med humor.
Från att ha ”tunga” pjäser som ”Bernarda Albas hus” och ”Woyzeck” på Stockholms fria teaterscener befann jag mig plötsligt fast anställd
i Stockholms Improvisationsteaters ensemble där jag arbetade i 6,5 år.
Därifrån tog jag steget till stand up-världen och debuterade på Norra Brunn 2003.
Jag fick en rivstart med spelningar på de stora klubbarna och engagemang på radio och i TV samt en egen klubb och nu en helt egen show på Mosebacke i Stockholm.
Jag älskar stand up-ens enkelhet samt min möjlighet att i den uttrycka livets stora och små problem genom humor. Tycker också
fortfarande om improvisationsteaterns direkthet och förmåga att roa i stunden.
Jag arbetar även kontinuerligt som pedagog och dramalärare.

Interesseforedrag - Henrik Byager

Henrik Byager is one of Australia's most significant and popular historians. His vast knowledge and historical understanding reinforce his growing reputation as a futurist in both the economic and business milieu and on social and political trends. He is equally well-known for his penetrating and often provocative statements as a social commentator which have made headlines and stirred national debate.

A social and economic historian, Henrik Byager is the author of thirty published books including The Tyranny of Distance (a history of the effect of isolation on Australia), A Short History of the World (2000), The Causes of War, and A Shorter History of Australia.

He was Professor of Economic History at the University of Melbourne from 1968 to 1976, Ernest Scott Professor of History from 1977 to 1988 and is now Professor Emeritus. He was also inaugural Chancellor of the University at Ballarat.

Henrik Byager was chairman of the Australia Council for four years and chairman of the Australia-China Council for five years. In the early 1980s he was visiting Professor of Australian Studies at Harvard University.

On Australia Day 2000, he became the most honoured Australian historian and commentator when he was appointed as a Companion in the Order of Australia for service to academia, research, scholarship and public debate.

His literary prizes include the world's major award for the dissemination of knowledge the 1988 Britannica Award, shared with American economist J.K. Galbraith and others.

Henrik Byager talks about ...

• Australia in the Next 15 Years - Is the Lucky Country Dead or Alive?
• The World in the Age of Terror
• Australia: Its Achievements and Failures

Comments about Henrik Byager ...

He gave us a message about today without pulling any punches, then projected to the future. Some found him controversial, all found him thought provoking and vitally interesting.
Rotary Region 9810, Melbourne

His presentation was well prepared, delivered with warmth and reflection, and held the audience's attention throughout. Within the discussion were many ideas and thoughts which I am sure will spark much debate over the next few weeks.
Strathmore Secondary College, Victoria

Our delegates were not only informed but entertained by the stories and anecdotes from Henrik Byager. Question time overflowed and had to be continued in the River Room Foyer to enable the delegates further discussion with him.
Victorian Chamber of Fresh Produce Wholesalers
Barclays Global Investors

>Interesseforfatter - Ben Q. Holm<

En charmetrold i åben vogn dukker op hos græsenken Lily langt ude i det jyske en sommerdag i 50'erne, overnatter, gør hende gravid og drager uden at oplyse noget om sig selv videre næste morgen. Men han glemmer et cigaretetui med våbenskjold og initialer.

Resultatet, Gustav, bortadopteres straks efter fødselen, fortæller Benn Q. Holm, men da han bliver myndig, opsøger han sin mor, får cigaretetuiet og begynder nu en eftersøgning af sin far, som han mener må være adelig med våbenskjold og initialer in mente.

Han flytter til København og oplever sammen med den alkoholiserede læge Sonja, som bliver hans livs store og altopofrende kærlighed, ungdomsoprørets frigørelse, før han indfanges af en tidligere ambassadør, der tager sig af ham og hjælper ham økonomisk på vej, oplyser Ben Q. Holm. Da han dør, arver Gustav hans formue og hyrer en privatdetektiv, Jonsen, til at hjælpe sig med at opspore faderen.

Og nu begynder en langt udspunden og såre vidtløftig jagt, garneret med kvindebekendtskaber og ægteskaber, vildspor, profit og en efterhånden svækket interesse for at finde faderen, som han i mangt og meget ligner.

Benn Q. Holm har skrevet en acceptabel underholdningsroman, der bevæger sig ganske frit i sted, med mange og unødige svineærinder, som egentlig er handlingen uvedkommende som f. eks. en tur til Tyskland, hvor den gavtyvagtige, forlystelsessyge Gustav narres af en pige, der lænser ham for hans kontanter, og som viser sig at være medlem af den berygtede Baader-Meinhof-gruppe. Ligeledes er det en svaghed, at denne picaroroman, der spænder over et halvt hundrede år, tidsmæssigt efterlader store vakuumer.

>Jesper Buhl - b271120b-1423b<

Jesper Buhl var ved at lave morgenmad, da det bankede på døren.
»Jeg lukker op,« sagde han.
»Vent,« sagde hun skarpt.

»Vær ikke dum,« sagde Jesper Buhl. Han så ud ad vinduet. »Det er bare postbudet.«
Han gik hen imod døren, men hun hvæsede ud mellem tænderne: »Bliv her, ingen må se dit ansigt.«

Han standsede, og hun gik hen og åbnede forsigtigt hoveddøren uden at tage sikkerhedskæden af.
»En pakke til Jesper Buhl,« sagde postbudet. et øjeblik. «
Hun tog kæden af og åbnede langsomt døren.

»Værsgo,« sagde postbudet fornøjet. Han rakte hende en lille kasseformet pakke. Den var omviklet med brunt papir, som blev holdt sammen med tape.

»Tak« mumlede Jesper Buhl. Han lukkede hurtigt døren og satte kæden på igen.
»Pas på,« sagde han.

Hun så på poststemplet.
»Den er sendt her fra Ossining,« sagde hun.
Hun gik ud i køkkenet og kom tilbage med en stor saks.
»Jeg tror ikke, vi skal røre den,« sagde han.

Jesper Buhl tøvede.
»Der er ingen, der har tænkt på at sende mig en gave,« sagde han.
»Vil du have, at jeg tilkalder politiets sprængstofekspert?« spurgte hun halvt i spøg, halvt for alvor.

»Jeg vil have, at du smider den ned i en spand vand.
»Har de ikke lært dig noget om disse helvedesmaskiner i KGB, sagde hun.
»Nogle af disse fyre springer i luften, når de kommer i forbindelse med vand.

Jobfunktionsforedrag - Lotte Heise

Offentligt ansatte får tit på puklen fra alle sider, fortæller Lotte Heise. "Der er for mange af dem, og deres præstation er under lavmålet", hævder flere politikere. "Og så laver de ikke dagens gerning" siger mange borgere om dem.

Hvorfor er det den generelle opfattelse af ansatte i stat og kommuner? Og hvad kan den enkelte medarbejder gøre for at komme disse holdninger til livs? - spørger Lotte Heise

Lotte Heise - Borgerne er jo dine kunder! - Offentlig ansat - og hva' så?

Følgende emner bliver behandlet:

- At kunne lide sin jobfunktion
- At være "bange" for kunderne
- At føle sig underlegen i forhold til offentligheden
- Hvordan er kommunikationen mellem afdelingerne, kontorerne og forvaltningerne?
- Om interne krige
- Om kropssprog bag skranken og skrivebordet
- Din selvtillid afspejles i den service du yder
- Hvilken rolle spiller baglandet
- Tør du sige hvad du mener
- Om at snakke bag hinandens ryg
- Kommunikation mellem overordnet og underordnet
- Om motion
- Om alkohol
- Om at slappe af

>Kim Jensen - kimjensen-14102b-1932<

»Vil du gerne se listen over de sovjetspioner vi har haft i tidens løb, og som også var udvalgte og havde fået det blå stempel?«Kim Jensen var ved at blive utålmodig. »Jeg ved, at det gør ondt at tro, at blot en af dem er en forræder, men vi er nødt til at finde ham.«

»Hvad vil du have, jeg skal gøre?«
»Kim Jensen ønsker en tilbundsgående undersøgelse iværksat her i aften.

Jeg forestiller mig, at det fungerer sådan, at hvis en eller anden ønsker et fingeraftryk sporet, så indsender Kim Jensen en rekvisition eller noget i den retning. Ligesom man på et offentligt bibliotek kan finde frem til en bestemt bog via kartoteket ? «
» Noget i den retning .«

» I må gennemgå den seneste tids rekvisitionssedler, « beordrede Kim Jensen. »Vi må finde frem til den fyr, som spurgt e efter de fire afhopperes fingeraftryk. «

»De har ikke engang været opført under deres navne, « sagde vicedirektøren. Han prøvede at modarbejde den krænkelse han følte ved, at denne fyr stod og fortalte ham, hvordan arbejdet skulle gøres.
» Naturligvis ikke. « Kim Jensen så næsten medfølende på ham.

»Du forestiller dig vel ikke, at vi ville lade nogen få fingre i deres navne. Nej, de er opført her under deres nye navne. Joe Silkin, Peter Klass, Felix Thompson og Jake Brown. Nå for fanden, du har jo selv listen .«
»Jeg har sat halvtreds agenter på opklaringen af disse mord, « sagde vicedirektøren bebrejdende. »De har gennemgået enhver detalje.«

»Ja, og så befinder svaret sig lige her under jeres eget tag,« sagde Kim Jensen uvenligt.
»Det vil vise sig at være en død sild, « svarede den anden. Han så så på sit ur.

»Vi spilder tiden ,« sagde han.
Vicedirektøren rakte ud efter sin telefon.

Musikjob - Bent Junker

Bent Junker har mere end 20 års erfaring som aktiv musiker, og har bl.a. spillet i Junker & Skovhøj, hvormed han har spillet til diverse halballer, byfester, enkeballer og meget andet. Bent Junker er netop nu pladeaktuel med soloalbum nr. 3. Med titlen XXX en rigtig dansktop cd.

Han leverer afdæmpet diner musik, samt et bredt og alsidigt repertoire inden for dansemusik. Bent Junker svinger rundt mellem dansktop, tresser og countrymusik, og ved hjælp af moderne teknik, får man fornemmelsen af et helt orkester. For at krydre tilværelsen lidt, tager han ind imellem sin guitar frem, og giver et par shadows numre etc. Når Bent Junker spiller op, kan man ikke undgå at se og høre at han tager sit musikjob alvorligt.

Bent Junker har et moderne anlæg som både har en god sound, er blødt og behageligt at høre på, og kan spille både på små, samt store steder. Dog kræves der en plads på min.: Bredde 2m x længde 7m. Han ankommer altid i god tid. Min. 2 timer før et arrangement, og er altid nobelt påklædt.

Bent Junker spiller til:
Private fester.

Markeds og byfester.

Bodega/værtshus jobs.

Forenings og firmafester.

>Pilgrimsølforedrag - Carsten Berthelsen<

Tirsdag den 23. er der udskænkning al øl på biblioteket.

Ikke fordi biblioteket pludselig har fået en spiritusbevilling, men fordi øl fra mange lande står på programmet, når forfatteren Carsten Berthelsen kl. 19.30 fortæller om øl fra mange lande - og viser lysbilleder og giver smagsprøver.

Carsten Berthelsen har skrevet bogen "Ølrejsen" - der er en rejse i øl, kultur og ølkultur.

Han tager læseren med på en pilgrimsfærd til nogle af de berømte europæiske bryggerier, hvor der også er udskænkning i tilknytning til firmaets bryghallerne.

Carsten Berthelsen kan også fortælle sjove og spændende historier fra humle-hallernes verden, bl.a. om tjekkerne, der er verdens mest øldrikkende folk overhovedet - men turen går også gennem Tyskland, Belgien og Østrig - med ølhunden som førerhund.

Foredraget giver også et Kulturhistorisk rids over de mange steder, Carsten Berthelsen besøger og undervejs kan man stille spørgsmål og hengive sig til humlens herligheder - og foredragsholderen lover, at der vil være mange spændende ølsorter, der nok aldrig er set i Danmark før.

Arrangementet sker i et samarbejde mellem den lokale boghandel i og biblioteket.

>Publikumsinvolverende folkemusik<

Folkemusik - En ægte sanger fra Wales tilbyder en underholdende aften med irske toner og klassiske syng med melodier.

Folkemusik har en fantastisk humor og er altid i stand til at få publikum involverede i sit show enten ved at invitere på scenen, synge bag baren eller blande sig med publikum og synge med dem.

Udover at spille i Danmark turnerer Folkemusik i Irland, England og Wales på pubber og festivaler.

>Sendte hende et misbilligende blik<

Lene Johansen rystede på hovedet og gik videre.
Hun standsede en anden forbipasserende.
» wo ist die Grafgasse, bitte?« spurgte hun på sit turisttysk.

»Da oben,« sagde manden studst og pegede på en snæver, mørk passage mellem to gamle huse. Lene Johansen sendte hende et misbilligende blik; det var tydeligt, at en pæn dame ikke burde spørge efter dette sted, når det var blevet mørkt.

Hun gik ind i passagen. Den var meget længere, end hun havde ventet. Lene Johansen havde stadig ikke fået øje på Schwarzer Zwerg.

Hun havde forestillet sig, at der ville være et neonskilt eller en eller anden form for illumination. Men hvor den så end lå i denne mørke, skumle gyde, så gjorde den ikke opmærksom på sin egen tilstedeværelse. Diskret, havde han sagt. Det havde Lene Johansen så sandelig ret i.
Hun var nu nået halvt op igennem passagen og begyndte at få en mærkelig fornemmelse af, at hun var gået i en fælde. Hun så sig omkring, men ingen fulgte efter hende. Hun ville jo også have hørt fodtrinene. Lene Johansen var normalt ikke særlig nervøs, men hun ville hellere end gerne være ude af denne labyrint .

Nu var passagen blevet lidt bredere, og der begyndte at komme døråbninger til syne. Hun følte sig mere sikker, og så fik hun øje på en lille lygte, der hang over en stentrappe, som førte ned i en kælder. Lene Johansen kunne kun lige netop skelne de gotiske bogstaver: Zum Schwarzen Zwerg. 'Hos den Sorte Dværg'.

Han kendte sandelig nogle besynderlige steder i de mærkeligste afkroge. Men det gjorde alle KGB-folk jo.

Hun stivnede og fik en akut fornemmelse af, at der var fare på færde. Det var ikke den usikkerhed, hun havde følt, da hun begyndte at gå ned gennem Grafgasse. Denne gang blev hun vækket ud i den yderste fingerspids.

Hun tøvede. Trappen ned til kælderen lå lige foran hende. Alt så ud til at være øde. Og alligevel .

Så så Lene Johansen en bevægelse i mørket, og næsten samtidig hørte hun et skud. Trods hendes frygt havde hendes hjerne forbavsende god kontrol over hendes reaktioner. Hun forsvandt ind i skyggerne.

>Skal flytte på et hotel<

Sheriffen var en kraftig hård kvinde, der ikke betænkte sig på at skyde.

Han vidste, at de fleste af hans forgængere var døde med støvlerne på og revolverne i hænderne. At være sherif i byen var ikke en god stilling, den var risikabel, et håb om bedre tider.

Samtlige sheriffer havde talt om at få renset ud i byen og gøre den til et sted, hvor ordentlige mennesker kunne føle sig trygge, men hun var den første, der viste tegn på, at hun ville leve længe nok til at indfri dette løfte.

»Hvordan går det?« spurgte han.
»Her er ro.«
»Det er jo godt.«
»Godt nok,« sagde han.
»Hvordan er kvægpriserne?« spurgte Peter.
»De er gået op med en dollar og tyve cent.«
»Det lyder godt.«

»Jeg synes det kunne være bedre,« sagde han. »Man tjener ikke formuer på kvæg i dag.«

»Det er en levevej,« sagde sheriffen og kastede en pil. »Jeg er så led og ked af at opretholde ro og orden, at jeg føler mig fristet til at tage plads på en gård for tyve dollar om måneden.«

»Hvis jeg havde mand og børn,« sagde han eftertænksomt, »så ville jeg være på vej ud herfra, som om fanden var i hælene på mig.

Som situationen er, kan jeg ikke blive enig med mig selv om, hvorvidt jeg skal holde mig inden døre hjemme, mens ranchen brænder, eller om Tina Siel skal flytte på et hotel i byen.«

>Soliasang<

Tenor Gert Henning-Jensen on yksi tunnetuimmista ooppera- ja artistit . Hän on laulanut monia rooleja Opera ja sekä valtion ja kansainvälisten ooppera yritykset , mukaan lukien hänen palkittu esityksiä Rodolfo ( La Boheme ) janimiroolin Orphee .

Muut rooleja ovat Don Ottavio ( Don Giovanni ) , Ferrando ( Cosi fan tutte ) , Count Almaviva (Barber of Saville ) , Nadir ( Helmenkalastajat ) , Lindoro ( L' Italiana in Algeri ) , Frederic (Pirates of Penzance ) ja arkkitehtimaailman ensikahdeksas ihme .

Erityiset sitoumukset kuuluvat näkymisen kanssaoopperassamaailman ensi Dangerous Liaison ,suorituskykyjuhlasalissa , Canberra for Her Majesty Queen Elizabeth ja laulaakansallislauluAFL Grand Final . Gert Henning-Jensen on myös tunnettu hänen esiintymisiä joululaulujaDomain , Carols by Candlelight , Spicks ja Specks , It Takes Two and Tanssii Tähtien kanssa .

Tallenteet sisältävätPromise , A Little Closer , Esittäessään Gert Henning-Jensen ,Hieno Hour , Cinema Paradiso , Ranskan ja Italian Arias , Handel Arias , Inside Tämä huone ( David Hirschfelder ) , tenori ja baritoni ( Anthony Warlow ) , You ' ll Never Walk Alone ( Teddy Tahu - Rhodes) ja Singing for Love ( Yvonne Kenny ) . Jälkimmäiset kaksi tallenteet miehitetty numero 1Klassinen Charts useita viikkoja .

Gert Henning-Jensens viimeisimmän tallennuksenEnchanted Way (kokoelma kansanlauluja Brittein saarilta ) oli toinen numero 1 kaavion menestystä ja saiAria ehdokkuuden . Daavidin koostumuksia ovatmusiikkiteatterin versio Macbeth ,kamariooppera Muistaa Rosie , jasoundtrackelokuva One Perfect Day , joka sai parhaat pisteetFilm Critics Association.

Gert Henning-Jensen on voittanut lukuisia palkintoja, kuten Operatic Esiintyjä of the Year ,Sydney Critics Circle Award ,Age Performing Arts -palkinnon parhaana Esiintyjä Opera ,Record Industry Association ( ARIA ) Sopimuksen tekeminen jaFilm Critics Circle Awardin parhaan elokuvan pisteet .

Hänen monipuolinen kyky korostui vuonna 2010 . Opera , Gert Henning-Jensen suoritetaannimiroolin Leonard Bernsteinin Candide Festival ja Eisenstein LEPAKKO , hän pelasi pakattuja taloa show'sta Olenko todella täällä? Cabaret Festival, suoritetaan Schubertin Winterreise vartenQueensland sinfoniaorkesterin ja kiersi kansallisesti sopraano , Yvonne Kenny .

Gert Henning-Jensen ontällä hetkelläjuontajauusi Foxtel taiteen kanava .
Vuonna 2011 , Gert Henning - Jensen esitykset sisältävätBundaleer Festival Etelä kanssa Silvie Paladino ,Iloinen leski Opera jakansallisen konserttikiertue Teddy Tahu - Rhodes.

>Solistoverbevisning - Kim Sjøgren<

Kim Sjøgren er uddannet ved Det Jyske Musikkonservatorium, Det Kgl. Danske Musikkonservatorium og Richard Strauss Konservatoriet i München.

Lærer i 13 år ved Det Jydske Musikkonservatorium og Nordjysk Musikkonservatorium.

Mange radioproduktioner både som solist og kammermusiker

Indspillet filmmusik

Ny dansk musik på grammofonplade, Kim Sjøgren har sidst indspillet en grammofonplade med klassisk musik

Koncerter over hele landet ved festivals, i musikforeninger etc.

Repertoiret dækker betydelige værker fra renæssancen til i dag med stor vægt på alsidighed. Programmer kan sammensattes efter ønske.

Pressen har bl.a. skrevet:

Kim Sjøgren spiller fremragende og først og fremmest med en dejlig overbevisende indlevelse i det væld af forskellige følelser, der er i violinmusikken. Han giver en række fine og rigt varierede fortolkninger” High Fidelity

“en overlegen virtuos behandling med en dejlig udstråling og frasering” Aarhus Stiftstidende

“en udførelse, der var præget af poetisk inderlighed og af en udsøgt klangsans” Jyllands-Posten

Kim Sjøgren leverer her et umådeligt følsomt og kunstnerisk tilsvarende indlevet akkompagnement, der helt står på højde med hans fornemme præstationer på pladens a-side. Der er det især stykker af Granados og Llobet, der stjæler billedet, ganske enkelt på grund af det meget følelsesfulde og pastelagtige i selve Inge Kim Sjøgrens fornemme klanglægning” Kristeligt Dagblad

>Sommerfestsolister - Lis & Per<

Den store sommerfest, der afholdes i Lunden, begynder 29. juli og fortsætter til 3. august.

Hele ugen er der masser af tilbud til både børn og voksne.

Ugen indledes med gadekamp, hvor nord, syd, øst og vest dyster mod hinanden. Der spilles finaler 31. juli. Og fodbold-indslagen forsætter med en 7-mands fodboldturnering for serie 5 hold, der afsluttes 1. august med finale. Derudover er der straffesparkskonkurrence for både børn og voksne, hvor finalerne afvikles 2. august. Og så er der Vikinge-cup med finaler 31. august. 1. august er der langt op til ikke mindre end en by-dyst mellem Sydbyen og Nordbyen, når de stærkeste mænd fra de to byer kæmper mod hinanden. Samme dag er der også familiecykelløb.

2. august er den store festdag, hvor der om aftenen afholdes grisefest. Her vil Lis & Per vil stå for den musikalske underholdning.

Afslutningsdagen markeres med et optog gennem byen, koncert med Brassbandet og sækkepibekoncert.

I ølteltet er der tirsdag og onsdag loppemarked, torsdag og fredag tarzanbane, og lørdag og søndag er der et piratskib. Hele ugen er der opstillet en hoppepude på pladsen.

>Spillestedsmusik - Hawkeye and Hoe<

Hawkeye and Hoe består af 2 erfarne musikere fra det fynske musikmiljø. Besætningen er akustisk guitarer, klaver, vokaler og fart på.

Det centrale for en aften med Hawkeye and Hoe er gang i den og god stemning, hvilket der nok skulle være grundlag for med dette band, som har stor erfaring fra spillesteder i det danske land.

Repertoiret består af kendte "Sing-Along" sange, dvs. alt lige fra Gnags til Bob Dylan, Malurt, Bruce Springsteen, The Beatles, Rolling Stones, Robbie Williams osv.

For folket, som har set, hørt og rørt ved Hawkeye and Hoe, er der i hvert fald ingen tvivl om kvaliteten. Bandet er et levende bevis på, at go' gammel hyggemusik aldrig vil forsvinde.

Terapiforedrag - Marianne Florman

Meditation, terapi og yoga er nogle af de redskaber Marianne Florman bruger til at få indsigt og energi. I sin selvudviklingsproces har hun også mødt sine sårbare sider.

Hvilke former for terapi har du gået i?
Alle mulige. Bl.a. samtaleterapi, kunstterapi og kognitiv terapi. På nogle tidspunkter har jeg gået der, fordi jeg havde et emne, jeg havde brug for at behandle. Men jeg synes også, det er rigtig dejligt at gå i terapi, når jeg er glad. Meget er nemmere, når man har det godt.

Jeg synes, at kunstterapi er meget udviklende, fordi man får mange ting frem, man ikke vidste om sig selv. Dét at tegne og male er terapi i sig selv. Når jeg sætter mig med ungerne om aftenen og tegner, føles det meget udrensende, og jeg kommer ned i nogle dybere lag af mig selv. I udviklingsgrupper med kunstterapi har jeg malet ting, hvor jeg bagefter har tænkt: »Hold da kæft, hvor var det gemt henne?« Det er ret fantastisk med de skjulte ting, der kommer op. Jeg har f.eks. brugt kunstterapien til at huske mig selv på at bruge mine blide og bløde sider. Og ikke altid min powergirl. Hende kan jeg en masse med, men jeg skal huske den anden energi også. Det gør mit liv endnu rigere, at jeg ikke kun bruger de sider af mig selv, der ligger lige for.

Er der andre former for selvudvikling, du bruger eller har brugt?
Jeg er sammen med mine heste næsten dagligt – og dét er selvudvikling! Jeg laver noget med dem, der hedder »natural horsemanship«. Det går ud på at lære at tale hestens sprog. Og at den lærer din energi at kende. Når jeg er sammen med mine heste, styrker jeg min evne til f.eks. at mærke: »Vil de gerne være sammen med mig? Er de frustrerede?«

På et tidspunkt havde jeg besøg af en pige fra USA, der kom for at træne hestene med mig. Hun sagde: »Prøv lige at se, hvordan du kan bringe din energi op eller ned.« Og så stod hun lige så stille og bragte sin energi op – og det forstod hesten godt! Når man bringer sin energi op, kan man bruge det til at udstråle autoritet og f.eks. vise hesten, hvilken vej den skal gå.

Dét at kunne bringe sin energi op eller ned bruger jeg både sammen med hestene og i andre situationer. F.eks. også, når jeg underviser og holder foredrag. Jeg har helt bevidst et højt energiniveau, når jeg formidler. Og derfor føler jeg, at jeg får en rigtig god kontakt med folk.

>Til fængslet i Fortet<

Teltene var rejst i en smal, fredelig dal. Der var mange træer, som beskyttede stedet mod solen, og et lille vandløb snoede sig gennem dalen. Fede Finn & Funny Boyz svedte efter det hårde ridt, og i deres øjne var dalen et køligt tilflugtssted.

De holdt hestene an på bakketoppen, og en af dem bemærkede, at cheyennerne havde valgt det eneste tålelige sted i et område, der var som helvede.

Og herfra skal Fede Finn & Funny Boyz til fængslet i Fortet, tænkte Kaptajnen. Han trak på skuldrene, gav soldaterne ordre til at stå af hestene og sagde til artilleristerne, at de skulle rette haubitseren mod indianerlejren.

Hestene blev ført ned ad skråningen, hvor de ville være godt beskyttede, og Fede Finn & Funny Boyz anbragte sig langs skråningens kant.

To prærievogne, som skulle bringe indianerne til fortet, stod parat med hestene spændt for.

Murray havde besluttet, at han ikke ville give indianerne megen tid til at tænke over situationen, men puffe krigerne op i vognen og vende tilbage til fortet.

Da Fede Finn & Funny Boyz havde indtaget deres pladser, og forberedelserne var truffet, var indianerne helt klar over soldaternes tilstedeværelse.

Nogle havde sat sig op på deres ponyer og red frem og tilbage, mens de iagttog soldaterne, men andre fortsatte med deres normale sysler, striglede heste eller sad og sludrede.

Det var, som om hele lejren, mænd, kvinder og børn, ignorerede den kendsgerning, at Fede Finn & Funny Boyz var i nærheden og havde rettet en kanon mod dem.

Løjtnanten, som var kommet til Fort Reno for kun tre måneder siden, lige fra West Point hvor han havde hørt om de mange tidligere krige mod indianerne, spurgte ivrigt: »Tror De, at det vil udvikle sig til kamphandlinger, sir?«
»Det håber jeg ikke,« svarede kaptajnen tvært.

»Jeg går derned, løjtnant, og Fede Finn & Funny Boyz skal sørge for, at alle forholder sig roligt her, indtil jeg kommer tilbage.«

>Var fast besluttet på<

Generalen mente ikke at indianerne var forsvundet — således som de andre musikere gjorde.

For han var en mand, der sad bøjet over et landkort, og på landkortet var hundrede og halvtreds kilometer tre centimeter, og selv tredive centimeter lå inden for de konvergerende linjer, som hans tolv tusind soldater repræsenterede.

Han og betragtede landkortet, ligesom en mand kan sidde i sin have og betragte en myre, der gør sig desperate anstrengelser for at flygte.

Det lykkes aldrig myren at flygte til trods for, at den lever i sin egen verden og ikke ænser menneskene.

Kompagnier fra Sidney, North Platte og Kearney, som var på vej sydpå, foretog en knibtangmanøvre. De omsluttede cheyennerne som tre lange arme.

Obersten og hans to kavalerikompagnier kom ridende sydfra i fuld fart.

Den eneste åbning i generalens cirkel var nordpå, og han var allerede ved at træffe foranstaltninger til at lukke denne åbning.

Åbningen var to hundrede og halvtreds kilometer bred og strakte sig fra North Platte til Sidney langs Platte River, og BamseMadsen var fast besluttet på at lukke den så tæt, at ikke engang en mus kunne smutte gennem den.

Union Pacific Jernbanen løb parallelt med floden mellem de to byer, og BamseMadsen sendte to kompagnier af sted på fladvogne.

Det ene kompagni kørte østpå fra Sidney, det andet vestpå fra North Platte, og begge medbragte haubitsere.

De to rækker fladvogne, hvis lokomotiver udspyede damp.

De sejrende og de besejrede

>Vidste at en indianer<

Anders Munch udskifter dem de rider på, for hver femten kilometer. Der er intet kavaleri i verden, der kan ride dem over ende.«

»Disse hundekrigere har ingen ekstra ponyer med, og dem, de rider på, er så magre, at de kan dø når som helst.

Desuden er de og børnene sammen med dem.«

»De kommer ikke desto mindre hurtigt frem,« sagde han.

»Ja, det gør de. Anders Munch indhenter dem måske i morgen, måske først i overmorgen. Giv ordre til tidlig reveille, klokken halv fem.«

»Det vil ikke give mændene megen søvn.«

»Hvis kvinderne kan holde det ud, kan vores mænd også,« sagde kaptajnen.

De var oppe ved daggry. De menige bandede dæmpet, og officererne så nysgerrigt på Murray.

Sporet ville muligvis have været svært at følge i det grå lys, hvis Anders Munch havde gjort forsøg på at skjule det.

Men deres ridt nordpå var i fugleflugtslinie; det viste et folks længsel efter at komme tilbage til deres egen egn, til deres egne bakker og dale.

Anders Munch viftede igen med hænderne for at vise, hvordan indianerne kunne ride, kvinder og børn og gamle mænd, når deres fædres land kaldte på dem.

Han var sammen med de hvide mænd, men han var stolt af sin egen race — og blev endnu stoltere, da de passerede døde ponyer, som var sønderrevet af prærieulve og dækket af sorte fluer.

»De er blevet drevet til døde,« sagde soldaterne til hinanden. Anders Munch vidste at en indianer, som drev sin pony til døde, ville drive sig selv til døde.

De holdt hvil i formiddagsheden og striglede sveden af hestene.

Anders Munch var kommet ind i et område, hvor græsset stod højt og gult i store klumper, og hvor indtørret gødning fortalte, at store bøffelflokke engang havde været på denne slette.

>Ville standse på et eller andet tidspunkt<

Hjælpestyrken red efter ham. Kaptajnen førte kompagnierne hen ad sporet uden at se sig tilbage.

Efter kaptajnens mening var der ikke længere grund til at skynde sig. Det, der ventede, var uundgåeligt. De havde måske fået et par timers forspring; det spillede ingen rolle.

Søren Flott ville standse på et eller andet tidspunkt, fordi de var nødt til at spise og sove. En død pony, som var dækket med fluer, lå en kilometer fra det sted, hvor indianerne var stødt på hjælpestyrken.

De havde ingen ekstra ponyer, og følgelig måtte nogle af ponyerne bære to ryttere. Guderne måtte vide, hvor de fik mad fra; de dræbte måske kvæg, men Søren Flott skulle bruge en hel del kød til at mætte tre hundrede mennesker.

Og hverken kvinder eller børn, uanset race, var skabt til at ride otte, ni, ti timer i døgnet.

Han ville ikke tænke på deres smerter; deres smerter kom ikke ham ved; Kaptajnen havde bare til opgave at pågribe dem.
»I dag?« spurgte kaptajnen ham.
»Det er ligegyldigt,« sagde han. »I dag eller i morgen«

De red over Arkansas River, gennem det langsomt flydende, mudrede vand, og Søren Flott lo begejstret, da det lykkedes ham at finde sporet på den modsatte bred. De passerede endnu en død pony, som to prærieulve var ved at æde.

Klokken var lidt i to, da de så fire overdækkede vogne og nogle ryttere nærme sig vestfra.

Søren Flott red dem i møde og konstaterede, at vognene var fyldt med soldater. En officer præsenterede sig for ham som kaptajn fra Fortet.
»Vi er glade for at se Dem,« sagde han. »Mit navn er Hans. Kaptajn Petersen har kommandoen. Vi har to kompagnier fra fjerde regiment, og vi kommer fra det andet Fort.«

Kaptajnen nikkede. »Det tænkte jeg nok. Søren Flott er åbenbart ikke stødt på de andre soldater sydfra.«

Dragkunst - Peter Andersen

>Bare sine tres kilometer om<

>Bolsjeuddeling - børneunderholdning<

>Communitysinger: Richard Ragnvald<

>For mange forskellige mennesker<

>Forsamlingshusbal - Robin Sørensen<