Overskudssanger - Richard Ragnvald

De er så flinke i byen. Spørg bare Richard Ragnvald, der tirsdag eftermiddag gav sin koncert ekstra energi i huset.

Her sad godt 120 medlemmer af Pensionistforeningen parat til en sangfuld eftermiddag. En Richard Ragnvald klædt i flødefarvet habit, skuffede dem bestemt heller ikke. Det blev en yderst veloplagt koncert. Også selv om kaffekopperne var tomme ind til pausen. - Det er ellers ikke et godt tegn, når man skal synge inden folk har fået kaffe og kage. Det kan godt gøre dem lidt utålmodige. Men det er jo et dejligt publikum, og jeg er blevet behandlet rigtig godt heroppe. Det giver ekstra overskud, sagde den landskendte dansktopsanger i pausen.

Nået så langt var sangerens betænkeligheder ellers blæst væk som blade for efterårsvinden. De 120 tilskuere gyngede op og ned ad åen, delte smil ud på kryds og tværs af bordene og var i det hele taget med på sangerens indfald. - Nu er det vist tiden, at vi tager hinanden i hænderne, lød det flere gange, og på stolerækkerne fulgte man opfordringen til numre som ”Tro håb og kærlighed”. En lokal kvinde gjorde tilsyneladende et uudsletteligt indtryk på sangeren, for Jytte - på en af stolene nærmest scenen - blev tilbudt en tur til alters af
Richard Ragnvald, hvis hår nok er gråt, men stadig vajer fyrigt som en teenagers.

Pensionistforeningen bruger selv Ragnvald-sangen ”De nære ting” på sine møder, så under den kunne formanden næsten synge for med klar stemme. Sangen kunne i øvrigt være en varedeklaration for de fleste dansktop-melodier. For de handler om nærværet i dagligdagen, glæden ved alt det, der er lige under ens næse.

- Jeg er lige nu i gang med at indspille min 20. plade, og det foregår faktisk her i nærheden. I Svenstrup med musikeren Jan Larsen, der er en meget dygtig fyr, fortalte Richard Ragnvald, mens også han fik sig en bolle og et stykke wienerbrød. Mere end 200 sange har han efterhånden indspillet. ”Kære lille mormor” er stadig den, der klæber sig mest til navnet Ragnvald, selv om nummeret faktisk aldrig tog spids på dansktoppen.

Det gjorde til gengæld ”Tak fordi at vi er venner”, der har rekorden som den sejeste nummer 1. 16 uger tog det at vælte den af pinden. Den foreløbigt sidste Ragnvaldsang bliver givet en af de mest minderige. Det er ”Du er min øjesten” fra Morten Korch-filmen ”Flintesønnerne” fra 1959. - Jeg fandt frem til skuespilleren Ib Mossin, der sang den i filmen, og det viste sig at han ikke havde indsunget den siden. Han ville gerne indspille den igen, så jeg hentede ham i Aalborg Lufthavn så vi kunne indspille den som duet i Svenstrup, fortalte Richard Ragnvald henover wienerbrødet.

Efter et jakkeskift kom flere sange til, inden turen gik mod syd for entertaineren. Snart går det imidlertid mod nord igen - den nye plade fra Svenstrup skal nemlig være klar til efter nytår.

Personentertainer - Michael Carøe

Gadedrengecharmen er ikke til at tage fejl af i Michael Carøes nye show, der udmærker sig ved både at være afvekslende, overraskende og original.

Til forskel fra nogle af hans tidligere show bærer »Lovers In the Moonlight« præg af at være selvstændigt. Væk er de fordanskede Dean Martin og Frank Sinatra imitationer og ditto fremførelser, ind er kommet en opdateret og langt mere personlig underholdning. I den forbindelse synges der både på engelsk, fransk og portugisisk alt sammen i et musikalsk univers, der bygger på danske slagere fra 1990’erne tilføjet nye og udenlandske tekster.

Første halvdel af forestillingen med Michael Carøe fungerer som et moderne Las Vegas-show med skiftevis sange og kommentarer, mens anden halvdel er en »hit på hit-parade«.

Med på scene har Michael Carøe en besnærende dejlig Søs Fenger og Mark Linn, der i stil med en »lover boy« fra et engelsk drengeband i den grad snor publikum om sin lillefinger.

I den sammenhæng fungerer Michael Carøe som showets gadedreng med lånt overklasse-stil i Armani-klassen. For bodegatonen med de frække antydninger og brede københavner a’er ligger lige under overfladen, selvom Michael Carøe udadtil gerne vil signalere lidt mere stil og klasse. Mark Linn står for det kultiverede, og han strækker drenge-charmen til det yderste tilsat en hamrende flot sangfremførelse. Læg dertil et sæt dådyrøjne, som det kvindelige publikum faldt på stribe for til premieren. Billigt trick.

Hver af showets mænd bruger deres appeal, mens Søs Fenger stilsikkert og suverænt synger og charmer sig gennem det seværdige show. Der vanker en superflot helhedsoplevelse, en vellykket opdatering af et Vegas-show i lilleput format.

Proceskomiker - Omar Marzouk

Betty Nansen Teatret i København er til februar klar med endnu en omgang stand-up-komik omdannet til teater. Efter succesen med forestillingen »Gynt« sidste år, opsætter teatret nu stykket »Købmanden«, der er baseret på Shakespeares kendte tragikomedie: »Købmanden i Venedig«.

»Det er en illustreret version af et stykke verdenslitteratur,« lyder det korte resumé fra stand-up-komikeren Jonatan Spang, der går på scenen sammen med komikerkollegaen Omar Marzouk.

»Stand-up er økonomisk med anvendelsen af ord. Man bruger ikke unødvendig lang tid på at sige noget med lange, lange monologer, der ender op med et ganske simpelt budskab,« forklarer Omar Marzouk om arbejdet med at omskrive Shakespeare til stand-up.

Prøverne er i gang i disse dage, og teksten er allerede flere gange blevet afprøvet, så materialet er blevet afpudset for overflødigt fyld.

»Flere af skuespillerne har været med til at skrive på teksterne og har mødtes og læst op for hinanden et par gange om ugen. Det er en lang, men meget givende proces. Det er vel et skoleeksempel på godt gruppearbejde,« forklarer Jonatan Spang.

Den kollektive udarbejdelse af manuskriptet har resulteret i en tekst med mange facetter, der passer til de forskellige profiler på rollelisten til »Købmanden«, der både omfatter skuespillere, stand-up’ere og rappere.

Rammerne omkring stykket er således skabt af denne uharmoniske gruppe af skuespillere, der alle har det tilfælles, at de har lysten til at skabe og være kreative i fællesskab.

»Det er altså også noget, jeg praktiserer i mit private liv. Jeg forsøger at omgive mig med venner, der ikke er ligesom mig selv. Det er enormt givende at søge udfordringen frem for bekræftelsen,« siger Jonatan Spang, mens Omar Marzouk rynker panden:

»Jeg er ikke så overvejet som Jonatan. Jeg lever mere projektbåret, og lyder det sjovt at lave, så gør jeg det,« bemærker han med et grin.
Da vi besøgte Betty Nansen Teatret, var arbejdet med stykket endnu i gang, så sløret kunne ikke løftes for den nøjagtige rollefordeling. Den var ganske enkelt ikke besluttet.

»Når man skriver, kan det også være en væsentlig hæmsko at vide, hvem der skal spille hvad. Man vil hurtigt have en tendens til at tænke over, hvordan replikkerne vil lyde i en bestemt skuespillers mund og så indrette sig efter det,« siger Jonatan Spang.

Derfor er de to komikere også meget åbne over for de forskellige temaer, som stykket byder på. Jonatan Spang nævner hævndrama og kærlighed som nogle af stykkets væsentlige omdrejningspunkter, mens Omar Marzouk peger på religiøsitet, kulturelle forskelle og mennesker, der forråder hinanden.

Alt sammen meget forskellige temaer, ganske som i stand-up genren, hvor der heller ikke er grænser for, hvilke emner, der kan tages under kærlig behandling.

Når stand-up-komikere begynder at udvide deres repertoire og træder ind på de etablerede scener, skyldes det flere ting.
»Dels er komikerne blevet bedre, og dels er det en naturlig udfordring for nogle af de stand-up’ere, der har været med i branchen i ti år,« forklarer Omar Marzouk.

Jonatan Spang begyndte sin karriere som stand-up’er, men er også uddannet skuespiller fra skuespillerskolen ved Aarhus Teater.
»Stand-up er ikke bare ungdomskultur, og efter »Gynt« på Betty Nansen Teatret blev der lavet en publikumsundersøgelse, der viste, at der kom markant flere førstegangsteatergængere til forestillingen end der normalt gør i teatret, så på den måde kommer vi nok bredere ud end ellers,« siger Jonatan Spang.

Hensigten er kun delvist at udvide kredsen af teatergængere, for de sædvanlige gæster skal også have noget nyt med hjem. I modsætning til forestillingen »Gynt« har »Købmanden« solgt godt på forhånd, så noget tyder på, at genren er et velkomment pust på teaterscenen.

»Det er nødvendigt at udvikle sig selv og scenen. Man kan godt blive fanget i nogle konventioner, både i teaterverdenen og stand-up-verdenen. Derfor får man virkeligt frisat noget energi ved at blande de forskellige genrer,« pointerer Jonatan Spang.

Regisseerde de Dronning Dahl zomer revue

Voor tien jaar, speelde en regisseerde de Dronning Dahl zomer revue in Denemarken. Zeven jaar lang was hij de producent van de jaarlijkse Revue De Revue - maar hij iets anders wilde!

Hier hebben we een entertainer te worden uitgedaagd!

Speciale projecten van welke aard die vereist dat men zich bezighoudt volledig op de achtergrond en het doel van de organisator.
Het is gewoon Dronning Dahl.

Of het nu als een elegante unawares en totale levensechte Dronning Dahl Dahl, als ceremoniemeester en nog veel meer.

Word lid van de taak!

Talk Shows interviewer tegenovergestelde:
acteur 

Retorikforedrag - Jan Huus

Nyckelord i samband med Jan Huus: Relationer, retorik, kommunkation, kärlekskommunikation, kroppsspråk, presentationsteknik, föreläsare, utbildare.

Sømandsforfatter - Carsten Jensen

Carsten Jensens far var sømand, og mens familien boede i Marstal, så de ham som regel kun en enkelt weekend hver anden måned, fordi skibene sjældent kom omkring Ærø. En af faderens faste ruter gik fra Aalborg, hvor han var med til at fragte eternitrør fra den aalborgensiske eternitfabrik til en tilsvarende fabrik i Oslofjorden, så Carsten Jensen flyttede med sin mor og storesøster til Aalborg, hvor faderen lagde til kaj hver eller hver anden uge. Formålet med at forlade de smukke omgivelser i det sydfynske øhav er altså at kunne være mere sammen som familie, men beslutningen har sine omkostninger, og skuffelserne for den lille dreng begynder allerede den første dag. Det nye hjem på Pilevej 6 i Vejgaard vender sin gule gavl ud mod en vej med parcelhuse og murermestervillaer til begge sider, og det er helt anderledes, end Carsten Jensen har forestillet sig.

- Jeg havde fået fortalt, at det lå på ikke bare en bakke, men nærmest et bjerg uden for byen. Det havde jeg fået omdigtet til noget vældig romantisk og dramatisk, og sådan er bakkerne i Vejgaard jo ikke ligefrem. Det var i parcelhusenes pionertid. Pilevej var ikke asfalteret, men et opkørt hjulspor, og vejen endte lige på den anden side af vores hus. Det mest fantastiske var, at der i nærheden lå en bakke, som hed Harebakken, og der var en flot udsigt ud over byen og fjorden. Det var det nærmeste, jeg kom på bjerget, husker han.

Carsten Jensen boede i Aalborg frem til 1972 og kom i mange år herefter jævnligt i byen for at besøge sine forældre. Han tænker ikke tilbage på tiden i den nordjyske hovedstad med nogen form for begejstring, og hans holdninger til selve byen er heller ikke ligefrem præget af lovord. Da filmen Nordkraft havde biografpremiere i marts, tilkendegav han i Dagbladet Information sit syn på sin gamle hjemby, hvor han blandt andet sagde: “Aalborgs ydre er det tætteste, vi herhjemme kommer på en engelsk industriby. Den er udsøgt og kategorisk hæslig. En æstetisk hyldest til grimheden”.

- Ja, og det står jeg da ved, understreger Carsten Jensen, da han bliver konfronteret med aviscitatet, der også sammenligner Aalborg med Østtyskland.

- Det, der er så typisk for provinsbyer, er, at de så frygteligt gerne vil være moderne, og derfor har de slet ikke nogen fornemmelse for deres egne værdier, før det er for sent, for så har de revet det hele ned. Den der provinsielle iver efter at være i front har været Aalborgs ulykke. Jeg kan huske, at sloganet i 1960’erne, da jeg flyttede dertil, var “Aalborg viser vej”. Og man havde det der hæslige vartegn, Aalborgtårnet, som jo fuldstændig ligner H.G. Wells’ marsmænd i Klodernes Kamp, sådan som de så ud i Illustrerede Klassikeres udgave. I dag må tårnet jo nærmest være kult, fordi det er så grimt, at det næsten er interessant, konstaterer forfatteren tørt, før han uddyber sine aversioner over for byplanlægningen.

Søndagssolister - Lis & Per

.